jeg føler mig saa lidet skikket, uagtet man behager at forsikre mig om det modsatte. Om min Elev, min lille, fortryllende Emilie, tænkte jeg, da vi talte om skriftlige Meddelelser, at jeg især skulde have meget at fortælle Dem. Men, hvorledes sige det? Uagtet hendes hele tryllende Ynde, der bedøver Mændene og tiltrækker Kvinderne, har jeg intet Vist at sige. Dyden er ikke Sum af en vis Mængde Dyder eller Karakteren af hundrede karakteristiske Træk. Det er en underlig Modsigelse, og skulde den overføres i Filosofernes Sprog, kom det til at hede absurd nok: det Hele er ikke ligt sine Dele. Min Plan for Emilies Dannelse er udkastet; men, som jeg engang i mine Sømandsdage vilde udtrykt mig, Fortoningen er ikke Land. Gud give mig Kraft til at udvirke noget ret Godt af det meget Gode! Hr. Desmouil den yngre! Min kjæreste Adelaide, hvad skal jeg sige Dem? De har Ret i at sige, at han er meget elskværdig. Han er i mine Øjne en fuldkommen Mand. Ikke havde jeg troet, at mit Hjerte endnu engang skulde kunne overaskes af en Følelse, som er saa farlig for vor Rolighed. Men da jeg nu engang har sat mig for at være fuldkommen oprigtig imod min Adelaide, saa modtag her Offeret af min Oprigtighed i Tilstaaelsen af min Svaghed. Det er denne Svaghed, som gjør den unge Pige guddommelig og den gamle — nu vel, jeg er en saadan — latterlig eller dog ynkværdig. Det er udsagt, De ved det, — jeg elsker ham.“
Charles Desmouil var en ung Mand paa henved fem og tyve Aar og et af de fortræffeligste unge Mennesker, der nogensinde har fiddet for en Karakteertegners Pensel. Dels have vi ingen Ret til at tilegne os en saadan Pensel; dels overholde vi samvittighedsfuldt den fra først af ved denne Biografi tagne Bestemmelse, ej at blande poetiske Skildringer med den alvorlige overtagne Pligt, at udbringe et Helt af de for os lagte Papirer. Det være os derfor nok, om den unge Baron at melde de os bekjendte Omstændigheder, at han forenede de mest udmærkede Sjæls- og Legemsfortrin med en omhyggelig Opdragelse, hvis nærmere Maal vel var at gjøre ham til en duelig Godsejer, men hvis fjernere faldt sammen med det værdigste for et Menneske, — fremdeles at han med Hensyn til begge Maal havde rejst meget i England og var — nylig førend
