den Første som bed paa hendes Krog, og min beskedne Fordring var alene at faa to Ben igjen, da jeg havde mistet mit ene. Dette Forlangende har jeg ogsaa rigtig faaet opfyldt. Vel har jeg nu havt baade Hovedvandsægget og Bruden i flere Dage, og har saaledes for længst tabt min Ret til at skille mig ved begge Dele; men af særdeles Føjelighed og formodentlig fordi jeg, urost, er den styggeste Karl i hele Finland, har Jomfruen tilladt mig at tuske med hvem jeg vil.“ Dermed trak han op af sin Lomme et lidet skinnende Hovedvandsæg og holdt det for Lyset. „Hvo har Lyst?“ raabte han. I det Samme gik Døren op og en kvindelig Skabning traadte ind, saa umaneerlig hæslig, at ingen Beskrivelse vil kunne række til at give en fjern Idee om hende. Det ene Øje, der var grønt, laa langt inde i Hovedet og spillede som en Kats i Mørke; det andet var sprængt frem som paa en død Flyndre og laa næsten nede paa Kinden. I Munden, der blev borte imellem Hage og Næse, havde hun en eneste mørkeblaa Tand, og paa de violette Kjæver stod en Rad Svinebørster lige i Vejret. Hun krøb ved en Stok frem i Stuen og hostede uophørligt, idet hun spyttede og harkede. Det er umuligt at forestille sig de Tilstedeværendes Forfærdelse ved dette Syn, især da hun med smægtende Kjælenskab kyssede sin smukke Brudgom og med halv lukkede Øjne lagde sig ind til hans Bryst. Han stødte hende temmelig umildt fra sig, og begyndte igjen: „Hvo har Lyst? — Men det er sandt, jeg maa dog sige Dem, at dersom det skulde falde Nogen ind at forære Ægget, efter at han havde faaet det, til Jomfruen, og hun nota bene tog derimod, saa var det forbi med alle dets gode Egenskaber; saa mistede jeg igjen mit gode Ben og Enhver hvad han havde faaet. Men det har sagtens ingen Fare; thi det giftelystne Bæst“ (her smilede Jomfru Frosche skjelmsk-kjælent, saa at Munden trak sig hen til begge Øren) „tager sig vel i Agt for at løse Nogens Forpligtelse paa den Maade. Nu, hvo har Lyst?“ —
„Jeg!“ sagde endelig en forgjeldet, forloren Søn, der var styrtet ind fra Pasadisbordet, hvor han havde tabt baade Penge og Ur. Hurtig skjød Hr. Hak med et skadefro Smil sin Forskrivning hen til ham, han undertegnede den, og modtog meget taalmodig sin nye Bruds fyrige Kys. Alle stode forbausede omkring ham. Men han lod sig ikke for-
