Handelsfuldmægtig fandt ret Behag i sin vel indrettede Søbolig, med hvilken han sejlede fra Havn til Havn og gjorde forbausende Affærer for sit Hus, uden dog at glemme at benytte enhver Lejlighed til selv at fortjene noget. Endelig vare hans Forretninger tilendebragte, og han vendte tilbage efter at have reddet meget, og med en liden fordelagtig Ladning. Da erfarede han ved en Skrivelse hjemme fra, at Huset er gaaet fallit, og at han ikke maa komme hjem med Ladningen men negociere dermed saaledes, at den ikke falder til Boets Masse. Opgaven var vanskelig og derfor ham dobbelt velkommen. Hans Skipper, ved Navn Rulf eller vel egentlig Rudolf, var foruden en flink Søfugl, særdeles øvet i at sejle under dobbelte Papirer, føre forskjellige Flag og bekjendt med hver Havn i Nordsøen og Kanalen. Styrmanden Popp, en Irlænder og forhen Gravør, forfærdigede med megen Behændighed ethvert Skibspas og, sagde man, naar det endelig saa skulde være, en Banknote i fuld Stand. Efter at have gjort fornøden Aftale med disse flinke Svende afskedigede han Fartøjets to øvrige Mand og antog tre til Hensigten skikkede Matroser samt den lille Kahytdreng. Fra nu af var Wüger i sit Element. Han flakkede fra Sted til andet og befattede sig med de farligste men mest indbringende Handeler. Det hele Skib blev efterhaanden saa forsynet med Smuthuller for alle Slags Varer, at der i denne Henseende intet mere lod sig ønske. Længe varede det ikke, førend det blev anseet farligt at underholde Kommunikation med de virkelige Ejere og Redere, og da imidlertid Husets hele Tilværelse var ophørt, fandt Lykkeridderen det naturligt, at han tænkte paa sig selv og sine Kammerater. Han forandrede da sit Navn og optraadte som en med eget Skib og Ladning rejsende Kjøbmand, ved Navn Krüger.
Paa den Tid, da Margrethe var i det omtalte Besøg hos Presten, havde Krüger lidt Skade paa sit Fartøj i en Storm, der havde drevet ham til den norske Kyst.
Da han ikke kunde udholde Uvirksomhed, besluttede han, imedens Skibet repareredes, at gjøre et Besøg ind i Landet, at lægge sig efter Sproget, og at gjøre Bekjendtskaber, der maaske kunde aabne Vej til fordelagtigere Entrepriser.
Det lykkedes; medens han under Benævnelse af Studerende og
