Hopp til innhold

Side:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 2.pdf/461

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

mest levende mindes i mit Liv, har jeg ogsaa en tydelig Erindring om den nagende Hunger, der pludselig overkom mig, der overvandt min Mathed, min Fortvilelse, selv Følelsen af det næsten Usømmelige i at tage Næringsmidler til mig, saa længe jeg stod paa denne Fod med min Ransmand. Jeg skød den halv tillukkede Kammerdør op og vaklede hen til det betegnede Skab. Af en overskaaren Melon nød jeg et Par Skiver, spiste et Stykke Hvedebrød og drak et Glas Vin. Forunderlige Virkning af dette Maaltidj! Som Proserpina, da hun havde svist det halve Æble, forekom jeg mig allerede at høre hjemme i min nye Stilling. Jeg satte mig med Rolighed til at overveje, ikke hvad der var tabt, men hvad der forestod, og hvorledes jeg havde at opføre mig i en vistnok vanskelig Forfatning.“

Den følgende Morgen fandt Krüger sig paa det behageligste overrasket ved at se Margrethe i en saa rolig Fatning ved Thebordet. Han maatte først give hende Underretning om, hvad Liv han egentlig førte, og hvorhen denne Rejse gjaldt.

Hvad og hvor oprigtigt Krüger svarede paa det første Spørgsmaal, vide vi vel ikke; men i Korthed var hans Historie denne. Fra sin Ungdom af havde Bernhard Wüger forenet et ypperligt Nemme og megen Lærelyst med den synderligste Higen efter Eventyr. En Del Studenteroptøjer havde paadraget ham Relegation, og da en Onkel, hans eneste Støtte greb denne Lejlighed til at skille sig af med ham, snørede Wüger ligegyldig sin Randsel sammen og vandrede til en Søstad, formodentlig i Hannover, hvor han med sine udmærkede Sprogkundskaber erholdt en saare fordelagtig Plads paa et Handelskontor. Her fandt han snart Lejlighed til med sit Huses Tilladelse at drive en liden Bihandel, og da denne ikke strax gav nok af sig efter hans Ønsker, fattede han det just ikke meget rosværdige Forsæt, at befri sine Varer fra Toldpaalæg. Ved Hjælp af sit opfindsomme Geni og ved et klogt Valg af sine Fortrolige, saa han sig snart i Besiddelse af betydelige ufortoldede Varepartier, der da indbragte ham meget. Nu indtraf det, at hans Hus under meget betænkelige Konjunkturer sendte ham over til forskjellige Steder i Skotland. Det til denne Rejse anvendte Fartøj var mere valgt for sin fortræffelige Bygnings Skyld som Sejler, end for at kunne indtage Last, og den unge