de nærværende Omstændigheder at præstere det Fornødne til en Smule Selskab. Kortparti uden Kort og Spillebord, Punsch uden Syre, Aftensmad uden Fade, Tallerkener, Dækketøj, Lys, og hundrede andre Nødvendigheder, som, naar de ej fandtes i Huset, neppe lod sig opdrive paa saa kort Tid. Yæn Husherren, Chef for den hemmelige Expedition, Præses i en vordende Kommission, vilde det saa. Endelig blev det vedtaget, at Margrethe skulde med Røjerten Jens, den mobileste af de to Veteraner, sejle over til Lensmanden og tilligemed Invitationen anmode om Laan af hundrede Nødvendigheder.
„Denne lille Rejse, hvilket Led i mine Gjenvordigheders Kjede,“ siger Margrethe; „en Rejse paa en god Søfjerding!“
Det hele Hus var i Bevægelse. Visitøren samlede alle sine Erindringer om Festiviteter, og da Jens uformodentlig stod færdig til hans Tjeneste, fordi Hr. Krüger havde paataget sig at følge Jomfruen, blev han meget glad. Midt under Tilberedelserne kom Sejleren med den ventede Kollega. Denne afslog Frokosten og trak sin Vert til Side.
Forvirret traadte Visitøren ud fra den hemmelige Konference og raabte med Stentorstemme efter Røjerterne og bød Allart gjøres klar.
„Allart!“ svaredes der; „Jomfruen og Hr. Krüger —“ En frygtelig Ed afbrød Taleren, og Kongebaaden, en gammel, tung Sejler, skulde klares.
Den fremmede Toldofficiant rystede paa Hovedet ad de langt udseende Tilberedelser og forsikrede, at hans Dækfartøj med sine mange Sejl skød ganske anderledes Fart end en Baad. Forslaget vandt Bifald og det bemandede Fartøj stødte inden faa Minuter fra Land og bar for fulde Sejl de høje Befuldmægtigede. Biel bandede lidt mere end til Dagligbrug og forsikrede, at han havde fra først af anet en Kontrabandier i den saakaldte Student.
Men tilbage til Margrethe! Neppe havde Krüger naaet den frie Vandflade, førend han lagde Roret til Siden og forandrede Baadens Løb. Margrethes Paamindelser fore nogle Gange hen med den friske Middagsvind. Endelig vendte han sig med en ubeskrivelig Mine, en —
„Blanding af Englehuld og Djævelvold,“ kalder hun det, til den forfærdede Pige. „Margrethe!“ raabte han; jeg er en Ulykkelig. For
