Hopp til innhold

Side:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 2.pdf/456

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

dette Mørke faar Du betro mig at lodse os ind; for dette Farvand kjender jeg bedre end Du.“

Men hvor godt den flinke Pige end troede at kjende Kursen, havde hun dog denne Gang taget fejl. Krüger havde sat af fra den almindelige Kurs og lod staa sydlig om en Odde.

„Jeg ser vel, jeg har taget fejl,“ sagde han. „Men lad os heller landsætte her. Saa skynde vi os hjem over Fjeldstien, og Du giver Jens et godt Ord for i al Stilhed at ro Baaden ud om Odden.

Margrethe siger selv, at hun ikke kan begribe den Blindhed, hvormed hun var slagen. Tet faldt hende slet ikke ind at alt dette maatte være Overlæg og langt Overlæg; lige saa lidt som hun med en Tanke mindedes det Tøj der var bragt i Baaden. Ængdstlig over sin lange Udeblivelse trykkede hun et Kys paa den Elskedes Læber og ilede forud afsted for ikke at møde Faderen i Selskab med Krüger.

Den paafølgende Dag havde Skyerne fordelt sig paa Vifsitørens Pande. Den gamle Mand havde nu gjort sig fortrolig med den ham saa længe fremmede Forestilling, at han skulde være Dage og Nætter fra sit Hjem i ganske forandrede Forholde, og et Erinde betroet, hvis Omfang eller Udførelse han ikke kunde gjøre sig noget tydeligt Begreb om. Den Tanke, at han, som ældre Embedsmand end hans Kollega, maatte præsidere under Toget og siden ved Indberetningen skrive først under, maatte forsøde meget af de ventede Besværligheder. Dog, der er Biografen kommen udenfor Skrankerne. Derom staar jo ikke et Ord i Margrethes Optegnelser! Kun findes der, at Biel om Morgenen holdt Statsraad med sin Kone og Datter, og han betroede dem endelig den halve Hemmelighed, at Øvrigheden havde beordret en Expedition, bestaaende af ham, af en Nabovisitør og af adskillige Underbetjente i et vigtigt Anliggende. Et let Dækfartøj var udrustet med det Nødvendige og skulde samme Aften indfinde sig og tage derfra den følgende Dag. Nu maatte en anstændig Modtagelse besørges. Aftenen skulde fejres ved et Gjestebud, hvortil Lensmanden skulde inviteres over fra Øen, tilligemed Hr. Krüger til en Polskpas.

Madame Biel blev heftig altereret. Et Gjestebud! et Kortparti! Virkelig, siger Margrethe, var det en svær Opgave for en Kone under