lig. Men han kastede rask Roret om, lod Sejlene gaa over og pilsnar for den føjelige Allart frem over Fladen, ledet af den mest øvede Arm.
Forbauset stirrede Margrethe snart paa Krüger, snart paa den strygende Fart. Hun blev angst, ikke for Sejladsen men for det Menneske, der saa fremmed optraadte for hende.
„Du har jo altsaa gjort Nar af mig før!“ sagde hun endelig.
„Bliv ikke vred, Grethe; men jeg har nu engang Ulyst til at gjelde for Sømand, som jeg af Nød i min Drengealder maatte være.“ — Han beroligede hende; man mindskede atter Sejl, og idet Baaden skjød sin jevne Fart, lagde Margrethe sig kjærlig op til hans Bryst, og de talte om Nutid og Fremtid.
„Det mørknes stærkt, kjære Krüger.“
„Du har Ret; det er paatide at vende; men vi ville sejle snart op det Stykke; Vinden vil fylde Sejlene paa Hjemturen; den er næsten gaaen om til Vest-syd-vest.
„Men hvad er det for et mørkt Punkt Krüger?“
Man stirrede; det var en Baad, der kom udenfra Havet og nærmede sig mere og mere. Krüger holdt temmelig an. Baaden var næsten om Side med Visitørbaaden. Man raabte til hinanden. Pludselig blev der en Glæde uden Maade. „Velkommen!“ og „Hurra!“ lød fra alle Kanter; og det varede længe, inden Margrethe fik Aarsagen til al denne Jubel at vide. Saa var det da Krügers forrige Kammerater og deriblandt en af hans fortroligste Venner, hvis Hensigt nu var, fra det langt ude liggende Fartøj at bringe ham en Kuffert og Hilsener, Pakker og Breve fra hans Forældre og Søskende. Anføreren for den temmelig store Jolle inviterede Parret ombord, trakterede med Kapsvin og Appelsiner og sagde Margrethe mange smukke Ting, som hun kun halv forstod og maatte lade sin Elsker besvare. Imidlertid var Krügers Tøj i en Haandevending bragt i Visitørbaaden; Jollens Mandskab besluttede at støde til Skibet igjen; man tog Afsked med Sømandskomplimenter og lystig susede Allart hen over Fladen ad Landet til.
„Ja, min Ven!“ sagde Margrethe, som var ganske fortumlet af Jubel, Komplimenter, det fremmede Tungemaal og de paanødte Glas; „vel har jeg lært at have Respekt for din Sømandskundskab; men i
