Hopp til innhold

Side:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 2.pdf/454

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

„Det er min Fader, han derom har at afgive Regnskab, Moder,“ svarede jeg. „I Morgen vil han tale til Fader.“

Morgendagen kom. Men Visitøren havde ikke paa den Dag, man kunde mindes, været i saa slet Humør. Alting var ham i Vejen. Han trommede paa sin Snusdaase og bandede som naar det gik den store Konge ilde. Endelig kom det ud, efterat Moder og Datter længe havde holdt an med ham, at han havde faaet Ordre at drage afsted paa en lang Expedition; hvorhen og i hvad Erinde — var og blev en Hemmelighed for Familien, som ikke ret kunde tænke sig Muligheden af, at der gaves Embedshemmeligheder for dem. Alt hvad han sagde dem var, at han oppebiede en Kollegas Ankomst for med ham at drage paa et Tøg, der havde hans Alder og Svagelighed og Aarstiden imod sig. Røjerterne havde neppe erholdt Nys om en saa mærkværdig Efterretning, førend de indfandt sig for at faa Forholdsordre. „Snik og Snak og Prat!“ hed det; „hverken I, noch Allart, (saaledes kaldte han sin lille Baad) skal paa den Tog. I kunne kun ligge og krydse i Mag og fresse jere Vafler. Denn paa saadan Tog vil der anden Ekvipage og anden Mandschaft“

Ud paa Eftermiddagen tog Krüger Margrethe til Side og forestillede hende, at det vilde være bedst, de nærmere overlagde hvorledes de bedst skulde opdage den Gamle sit Forhold inden hans Afrejse; og han foreslog hende, da Vejret var klart og stille, at de skulde sætte sig i Visitørbaaden og gjøre et Par Bugter. Hertil var Pigen strax villig og Moderen fik i Kommission at fortælle Visitøren, hvis han i sit onde Lune spurgte efter Margrethe at hun var gaaet op i Fjeldhavnen for at se til Kreaturerne.

Det fortrolige Par lister sig ned i Baaden og sætter fra Land. Allerede ere de udenfor Brændingen og den friske Brise strammer Sejlene. „Nu kan jeg betro Dig Roret, min unge Styrmand,“ sagde Margrethe spøgende og strøg hans brune Lokker til Side under Hatten.

„Velan, jeg vil forsøge,“ svarede Lærlingen og greb behændig Roret med den ene Haand og Linen med den anden.

„Du skjærper for meget dine Sejl, Krüger!“ raabte Pigen lidt uro-