henrunden efter Krügers Komme, og jeg ser ikke andet noteret om ham for den Tid, end Vink om, at han har vundet Moder og Datter, men staar i nogen Miskredit hos Faderen. Her kunde maaske være passende Plads for et Par paa et løst Papir henkastede Linjer, hvori Margrethe skildrer en Person, der neppe var nogen anden end Krüger.
„Pennen er en maadelig Pensel. Det Middelmaadige kommer den altid til at forskjønne; det Store gjør den middelmaadigt. Overhoved, dens Streger give altid Karrikaturer for Portræter. Men nu skal og maa han sidde for mig, dette Menneske, som jeg er heldig nok til aldrig at høre nævne, skjønt jeg gav Anvisninger paa Dele af Saligheden, om jeg kunde se ham igjen. Virkelig? Nu vel! Tilbudet gjøres mig jo ej. — Klog og stolt af Pande, lidenskabelig og øm af Blik, fin og listig af Læbe, dristig og kraftfuld af Holdning, dannet og smagfuld i Bevægelse med Haand og Arm, let og fri i sit Skridt, næsten uovervindelig, naar han talte.“
Krüger gjorde ofte smaa Exkurser imellem Fjeldene, men arbejdede ogsaa meget paa sit Værelse Hans kjæreste Adspredelse var at sejle, og ikke sjelden fik han Margrethe overtalt til at gjøre Følge. Hun sad da altid til Rors, han ved hendes Side, den døve Røjert Jens, eller hans halvblinde Kammerat Nils havde Plads forud i Baaden. Ikke mange Timer havde Krüger taget Information hos sin skjønne Vertinde i Ravigation, — ikke ofte havde Margrethe paa disse fortrolige Smaatog ladet sig fortælle, hvorledes Krüger foretrak Norge for andre Lande i Verden og Næsset for alle andre Steder i Norge: førend Øgir blev Vidne til Kjærligheds sværmende Eder. Margrethe beskriver sine Følelser saaledes:
„Jeg var fulde tyve Aar; derfor kunde jeg ikke hensmelte i Lyksalighed, som om jeg havde været femten. Men sjæletilfreds var jeg; og dertil havde jeg vel Aarsag. Min Kjæreste besad jo alle Sjæls og Legems Fortrin; han var rig, uafhængig; han havde levet længe for en ædel Videnskab og vilde nu dele sit Liv imellem den og mig.“
„Men han burde dog nøjere underrette Dig om sin Stilling, Grethe,“ sagde min gode Moder, da jeg om Aftenen fortalte hende min Forlovelse.
