for at jeg skal finde mig rigtig fornøjet!“ raabte jeg højt og søgte efter dem paa Gulvet. Ja ganske rigtig! Endnu utørret Blod rødmede tæt ved den ene Seng.
„Naa kjære Gud Fader! Saa vil Du, at jeg skal ende mine Dage her! Din Vilje ske! Skal mit Glas udrinde, saa se Du selv, o store Kaptejn, til Nathuset, at Kompasset ikke misviser; men styr i din store Naade min skrøbelige Skude i den evige Freds Havn!“
Ja I gode Folk paa Land! I le ad en enfoldig Sømand og spotte derover, og han bander i godt Vejr men beder, naar hun gaar hul med svær Sø og Slingring. O I bande ogsaa i eders rolige Soldage; men kanske I ikke vide saa vel, hvor Bønnen gjør godt, naar hun kniber. Og den gode Gud forkaster ikke en syndig Sømands hede Bøn, fordi han bander efter sin daarlige Vane, saa længe Børen er god. — Jeg ved, da jeg var færdig med min Tale til Vorherre, løste jeg rolig de foldede Hænder og begyndte min Vagt med faste Trin op og ned ad Gulvet. Da hørte jeg et Lommeurs Pikken henved Vinduet. Hvorledes skal jeg betegne mine Følelser, da jeg greb Næpen i min Haand og betragtede den? Hvad Klokken var, fik jeg ikke megen Tid at undersøge; thi Uret var mig altfor vel kjendt. Det var salig Faders Ur, som jeg fik paa min Konfirmationsdag, og som jeg for femten Aar siden havde spillet bort i Pas à Dix til en Skolekammerat. Trommel hedte han. Jeg faldt i svære Tanker. Men da jeg nu kom til at se paa en Kuffert, som stod foran mig, og derpaa læste TROMMEL, gik det atter i mig, og jeg syntes selv Blodsdraaberne ved Sengen talte om Trommel. — „Her er da formodentlig for faa Timer siden, den gamle Bænkekammerat myrdet; og Du skal vel snart gjøre ham Selskab! Det var en vilter Dreng; ikke meget godt ved ham. Nu Gud være hans og min Sjæl naadig! Han tog min Lottes Hjerte fra mig. Siden har jeg fjaset paa Sømands Vis med mangen en Tøs, men ingen har vundet min Kjærlighed, og ingen har ejet saadant Smil og saadanne Øjne. Naa, nu er det forbi med Pibningen, sagde Baadsmanden, da han rev Underlæben af sig. Saa, saa!“
Der blev Støj i Gaarden. Et Par Hunde begyndte at gjø og Mandsstemmer lode sig høre. Jeg tog temmelig rolig Musketten ned og
