sin Stalbroder ind i Tryllehulen og kvægede sig ved den Forbausedes Taksigelser. Nu blev det bestemt, at Tiefenthal under sit amerikanske Navn Valley skulde bebo en Landejendom, faa Mile fra Slottet Grauenfels. Men paa visse bestemte Dage skulde han trække ned i sit Taarn før der at samles med den elskende Prinsesse. Større Forberedelser til et taabeligere Foretagende har man vel ikke ofte Lejlighed til at se.
Sjæleglad var Ernst nærværende som Kjærligheds tro Skytsengel ved Parrets første Møde. Theresie svømmede i et Hav af Lykke og Taknemmelighed. Tiefenthal maatte laane sig de samme Følelser, indtil han ved kunstig Varme tildels fik dem fremlokkede.
Det andet eller tredie Møde havde fundet Sted. Først i den paafølgende Maaned skulde Tiefenthal atter træffe sin høje Veninde, og han bestemte sig netop til Afrejsen fra det frivillige Fængsel, da den stakkels Fannys Skjæbne førte hende ned i Taarnet. Tiefenthal havde af Mathien hørt Nok om den elskværdige Amerikanerindes Udvortes og Karakter for at være begjærlig efter hendes Bekjendtskab. Hvorledes han opnaaede dette, hvorledes han benyttede sin Kundskab om hendes Tænkemaade for at vinde hendes Interesse: det vide vi allerede. At han for hendes Skyld vedblev at bebo sit Taaru, behøver ingen Oplysning. Nu følte Tiefenthal at han elskede. Nu udkastede han Planen til at rive sig ud af sine uværdige Lænker og betræde en ny og ædel Bane ved denne hulde Kvindes Side; og vi se ham efter hendes sidste Bortgang beskjæftiget med at overveje, først og fremst, hvorledes han skal tilfredsstille hendes naturlige Fordring paa Kundskab om hans Stilling, og derefter, hvorledes han skal optræde som hendes Elsker uden at opdages af Prinsen.
Indtrufne Omstændigheder hindrede Fanny fra om Eftermiddagen at besøge sin Ven, og denne, der imidlertid havde bragt Alt paa det Rene for at tilfredsstille sin Elskedes Spørgsmaale lyttede urolig til Døren.
Den aabnedes; men ikke var det Fanny, som traadte ind; det var Prins Ernst i sin Stadsuniform og endnu en Person, der var indhyllet i en Kappe.
„Min Prins!“ raabte Tiefenthal bestyrtset.