især Morder eller Giftblander eller Stratenrøver. Naar nu Elskeren indfandt sig paa saadanne Uvejrsdage som nys beskrevne, brøde gjerne den Gamles Uforskammenheder frem, og Stahl, som ikke saa ganske bar sit Navn forgjæves, vendte Haardt imod Haardt. De Lyn, som derved fremkom, skøde pinligt igjennem Clotildes Hjerte.
Denne Gang syntes Vejret at have afholdt den troe Elsker fra at komme den besværlige Vej hen til Overførsterens. Han havde som Volontør paataget sig Opsynet over Jagt og Skovvæsen i en Fjeldegn, en halv Mil fra Overførster Wildenaus, og hver Eftermiddag jagede han ned til sin elskede Clotilde. At Stahl brændte for den ubeskrivelig yndige Mø, var vist, og han fik Lejlighed til at vise, hvor uforandret denne Kjærlighed besjælede ham; men om Clotilde forstod hans Følelser, om hun dengang vidste, hvad det var at elske, — det bliver et andet Spørgsmaal, som vi lade uafgjort. At hun gjerne bar Savnet af sin Ven for hin Gang, beviser nu snarere øm Ængstlighed end Kulde.
Uvejret blev stedse stærkere; Stormen hvinede og tog saadanne Tag i den gamle Bygning, at Indbyggerne uvilkaarligen saa efter Loft og Vægge; Regnstrømmene væltede sig i Bølger over Vej og Mark og snart stod Huset som en Ø midt i Vandflommen. Det lod, som om Overførsteren kom i muntrere Lune ved Naturens Oprør; hvilket jo ogsaa er en almindelig Virkning af Uvejr hos den, der plages af mørke Forestillinger. Fru Wildenau, der under Paaskud af huslige Sysler, havde vovet sig ud af Stuen, hvilken hun lige saa lidt som Datteren ellers maatte forlade, sad i det lille Spisekammer og læste ved en Praas i en Morskabsbog, som hørte til Kontrabande der i Huset. Clotilde lavede Aftensmaden.
Midt igjennem Stormen lode paa engang Sultan, Diana, Kallisto og — sine Stemmer høre, og stærke Slag dundrede paa Porten. — „Luk Ingen ind!“ brølede Overførsteren, idet han stak Hovedet ud igjennem Døren til Kjøkkenet.
„Ak Fader! det er en ordentlig Rejsevogn. Det er vist honette Mennesker, som lide ondt i dette fæle Vejr!“
„Guds Sved! Om det saa var Fanden, som kjørte i Karet; jeg vil ikke vide af Indkvartering.“
