Den myrdede Brudgom.
Mordet paa Hans Kopperud, der Bryllupsnatten blev gjennemboret af Bruden, stod i Brødrene Berlings Avis; det erindrer jeg meget godt, saa ung jeg end den Gang var; og i mine Huskredse ville mange, der ere ældre end jeg, endnu bestemtere erindre det. Hvo gruede ikke ved Tanken om den djævelske Handling af den unge Brud, der faa Timer forud for Herrens Alter havde tilsvoret sin Mand evig Troskab og Kjærlighed? Hvo klagede ej over Politiets Afmagt paa Landet, da ethvert Spor af Forbrydersken blev borte, — da Haabet om at fyldestgjøre Retfærdigheden og forsone den Dødes Manes tabte sig mere og mere?
Endelig skal Sløret trækkes bort fra denne dunkle Begivenhed; endelig skal Malenes Gjerning lægges uforfalsket for Almenhedens dømmende Blik. Jeg har ved Tilfældets Gang fundet Traaden i denne Knude; ja, jeg har fundet Malene selv; men ikke her paa vor Halvø; og ikke heller har jeg fundet hende saaledes, at Justitia igjennem mig tør vente et villigt Verktøj. Ej er her en hellig Inkvisitions Sæde; og heller ikke ønsker vore paa inderlig Humanitet grundede Domstole, at finde Synderens Død. Derfor fortæller jeg med aaben Pande, og derfor glæder jeg mig ved at kunne fortælle Malenes Daad saaledes for Efterverdenen, som den var, og vise den Exemplet paa en Selvhevn, som den evige Dommer billiger vissere end mangen Dødsdom, underskreven af Fyrstehaand.
Malenes Moder var et faderløst Barn efter en Embedsmand. Et Fejltrin havde foranlediget hendes højst ulykkelige Forbindelse med den rige Gaardbruger Thomas Stav. Efter faa Aars Forløb valgte Moderen frivillig Skilsmisse fra den brutale Thomas, drog med sin Dat-
