len fra Budet og opledte ikke uden Vanskelighed ved Lindes Hjælp de forlangte Sager. Den Sidstes skarpe Blik opdagede en Pakke, hvis Udskrift ved Grens foregaaende Fortælling blev ham alt for vigtig, til at han ej skulde bemægtige sig den. Nu havde han intet mere Magtpaaliggende, end at faa Morbroderen til Sengs, og med bankende Hjerte ilede han op paa sit Værelse og udfoldede Papirerne.
Udskriften paa den brækkede Pakke lød saaledes:
Aar efter Guds Byrd tusind, aatte hundrede, den tyvende Dag i Christmaaned modtog jeg under Forsegling denne Pakke af Enken, Fru Ranner, under Løfte, som jeg gav og her paa Embedsord giver, at samme skal hos mig bero og ved min dødelige Afgang til min Eftermand i mit Embede, overgives for at opbevares forseglet, som den er, — indtil enten Enken, Fru Ranner, den selv igjen maatte forlange, eller hendes Datter, navngiven, Laura Ranner, efter Moderens Død den maatte begjære. Dette til Bekræftelse under min Haand og mit Segl.
Datum ut supra.
Awell,
Kyrkoherde.
Indeni laa først et Brev med Overskrift: „Til min Laura!“ Dette lagde Linde hurtig til Side og begyndte at læse Følgende:
„Jeg er en norsk Preste-Enke; mit Navn er Elisa Rønne. Fra min Barndom lærte jeg at kjæmpe med Modgang, og neppe tændte Haabet sin Fakkel for mig, førend den slukkedes med min inderlig elskede Mands Livslys. Pantet paa vort korte, lykkelige Samliv var en eneste Datter, som vi kaldte Laura. Jeg boede med min Spæde paa en Bondegaard i meget trykkende Omstændigheder. Da lærte jeg at kjende en fortræffelig Dame, nu salig Fru Adlersberg, der snart blev min fortrolige Veninde. Hun var ikke lykkelig gift, og vor, skjønt forskjellige, dog lige ublide Skjæbne knyttede et Baand imellem vore Hjerter, som jeg daglig erfarer var stærkere, end at Døden kunde sønderrive det. Paa sin Dødsseng tog min forevigede Veninde det Løfte af mig, at jeg skulde være Moder for hendes Børn, og især lagde hun sin elskværdige Eulalia paa mit Hjerte. Den ældre Dreng maatte hun forudse, vilde snart rives ud fra min Omhu. Med mine ringe Effekter flyttede jeg altsaa ind til
