Derfor blev efter et Øjebliks Forløb en Bevægelse iblandt alle Tilstedeværende, hvoraf de fleste trak sig skyndsomt ind med sin Nyhed i de øvrige Værelser.
Da stillede den hidtil tause Bergmand sig hen for Eulalia og sagde paa temmelig gebrokkent Tydsk med en meget dyb, underlig bevæget Stemme: „Spaamanden lyver! En Dronning bliver aldrig Prinsesse; du, Blomsterdronning, var en Gang Prinsesse i Feernes Land. Naar Du nu nedstiger fra Blomstertronen, skal Du stige dybt som da; men den Arm, som der omslyngede Dig, staar atter færdig at bære Dig hen i Lykkens stadige Skjød.“ Eulalia tabte ganske sin Fatning; den ene Gysning løb over hendes Legeme efter den anden. Heldigvis blev Ingen opmærksom paa hende, fordi Alles Blik vendte sig til den uforskammede Bergmand, som med sine Uartigheder havde trængt sig ind imellem et Par Fortrolige, der ved Elskerens publike Kjærlighedserklæring havde vundet Selskabets hele Interesse.
Opbragt tog Prinsen ham ved Armen. „Afsted, Uforskammede! dit Haandverk er ikke at spaa. Gaa til dine Lige, eller —“
„Tys, tys!“ raabte paa en Gang flere Stemmer. Men Bergmanden, der slet ikke lod sig forvirre, slog rolig om sig med sin Stav, trykkede sig oy i en Krog af Værelset og begyndte med Livlighed at tale i det før omtalte slette Tydsk.
Hvorfor skulde ikke Bergmanden, som fra Barns Ben af sysler der nede imellem Dverge og Jetter, som lærer at forjage den listige Kobold, og som efterforsker Dragernes Leje, — hvorfor skulde ikke han faa Lov at mæle et Sandheds Ord om Skjæbnens Vilje! Men saa er det! I ville altid høre den Fremmede! Denne Mager, som kommer langt borte fra Østerland, han kan vel kjende sine Stjerners Løb der hjemme, men tro ham ikke, naar han lytter til de nordiske Gudinders Tungemaal: under Yggdrasil lyder en anden Røst, end den, han lærte at tyde.“ Bergmanden havde tilvundet sig Agtelse; Prinsen søgte forgjæves efter Traaden for at faa den besværlige Spaamand snakket af Pinden. „Desuden“ vedblev Bergmanden, „synes mig, det var bedre, Du betragtede din Talisman, Magus! Ser Du ikke, disse Rubiner græde Blod!“ Han greb Prinsens Haand med en rask Bevægelse og pegede paa en Ring.
