blussende Syge. En stærk Feber knugede Ragnhilds Lemmer, og i flere Dage laa hun uden Samling paa det skumle Leje. Da Sygdommen endelig veg for hendes sunde Natur, fandt hun sig omringet af Røverne, hvis Antal endnu var forøget med en tredje, hæslig liden Mand, der i Raahed og Ækelhed langt overgik sine Kamerater. Birthe og Arve vare meget omhyggelige for Pigen, men hun kunde neppe udstaa Synet af dem — og lod for de meste, som om hun sov, naar de spurgte til hende. En Dag var Birthe beskjeftiget med Brygningen; de to Fremmede vare ude, og Arve sad alene ved Ragnhilds Seng. I nogen Tid havde Selskabet været stærkt sysselsat med at lave sig til en Rejse, og jo mere Tiden til denne nærmede sig, desto uroligere syntes Arve at betragte Ragnhild. Efter nogle Gange forlegen at have rømmet sig, tog han endelig Ordet.
„Hør nu Barn; Du er i den Alder, at man kan tale fornuftigt med Dig. Den gamle Birthe har rigtignok sat Dig mange taabelige Ting i Hovedet; men Du kan dog nu skille Snak fra Rigtighed, haaber jeg. Forældre skylder ikke Børn Regnskab for sin Fremfærd; heller ikke agter jeg at tage imod Irettesættelser af Dig. Kun en Ting skulle vi bringe paa det Rene, og derpaa skal Du svare mig. Har jeg ikke været en god Fader imod Dig?“
„Jo“, svarede Ragnhild, og saa ængstlig paa ham.
„Ja, men Du har ogsaa hid til Dags været en god Datter. Vi ville begge blive imod hinanden, hvad vi have været. Nu, min Tøs, maa Du vide, at din stakkels Fader, som engang var en agtet og lykkelig Mand i sin Haandtering, er bleven forskrækkelig medfaren i denne Verden. De Rige og Mægtige have tvunget mig til, Ragnhild, ved at berøve mig hvad mit var, at tage med Magt eller List den Bid, som de ikke vilde unde mig. Nu kalde de mig en Røver og forfølge mig, hvor de kunne. Hvad jeg blev, blev jeg ikke ved min egen Skyld. — Dog herom er ikke Talen; med mig staar det ikke mere til Redning, men Du skal ikke lide med mig, kjære Barn. For Dig er der sørget. Saa snart Du bliver saa frisk, at Du uden Fare kan begive dig paa Vejen herfra, skal Lars Brynäs føre Dig over Grændsen til en meget brav Kone, hvor Du skal lære Alt hvad der hører til en galant Jomfru. Lars Brynäs,
