for. Det er en god Ven, en Karl — hille Død, Ragnhild! — Der skal Du faa Gut at se paa.“
Hvorfor slog Ragnhild rødmende sit skjønne Blik imod Jorden? Følte hun maaske, den fyrige Naturdatter, trods sin Længsel efter den elskede Ridder, at en Mand, skjøn som den Tilbedte, vilde give dette sørgelige Opholdssted et nyt og forskjønnet Udseende? Jeg ved ikke ret, og jeg vil ikke paastaa, hvad jeg ikke ved.
Nu var han afsted. Den Gamle lavede Maltet til Rette og anviste Ragnhild Kogningsmaaden. Bryggekjedlen i Skuret var muret op ret ved Siden af den forfaldne og i mange Aar ubrugte Bagerovn. Imedens Ragnhild blev betroet at koge Øllet, gav Birthe sig inde i Hytten af med Brændevinet. Med Møje skjulte Ragnhild sin Henrykkelse. Alt var Birthe saa beskjeftiget ved sin Kjedel, at hun ikke vel kunde forlade den; Ragnhilds Bryg kogte; — og nu var Opdagelsens mærkværdige Øjeblik forhaanden.
Den rustne Bagerovns Dør gik efter nogen Modstand knagende af paa sine Hængsler. Skjælvende af Glæde førte Ragnhild den tændte Stikke omkring i Ovnen og blev i Baggrunden var en Dør, der ved Overkalkning var gjort næsten ukjendelig. Hun krøb rask ind, rev den op og — saa ned i en mørk Hvælving. Forgjæves tændte hun et stærkere Blus og strakte det ned med sin lille Arm; Mørket vilde ikke vige, og med skuffet Forventning maatte hun vende tilbage fra det skjønne Trylleslot. — Thi paa Lykke og Fromme at kaste sig ned, hertil havde hun mere Lyst end Mod. Saa slet gik denne Expedition af, og med Et svandt Ragnhilds sidste Interesse for dette Skovhul.
Harmfuld gik hun til det uvante Arbejde — og kunde siden neppe begribe, hvorledes Brygget var blevet Øl og godt Øl. Det maatte dog være saa; thi den sære Gamle drak med Velbehag den første Skaal som en sød Efterslurk til de klare Draaber. Ugen gik, og i Begyndelsen af den paafølgende kom Arve og den omtalte unge Ven med ham. Lars Brynås var Ynglingens Navn. Han var en kraftfuld Knøs paa nogle og tyve Aar, velskabt og i sig selv vakker. Men et Træk af Vildhed og Menneskehad overskyggede det fine, blege Aasyn — og indgød Ragn-
