gjemt under Kjøkkenforklædet forneden og det store Bomuldsschavl foroven.
Nu rullede et Par Vogne frem, og Frederikke raabte ud igjennem Salsdøren: „Hilla! Theen, hurtig, hurtig! Min Gud, har Du ikke klædt Dig paa endnu? Hvad i Verden har Du da bestilt? Saa kast nu i Hast en Kjole paa og tag en ren Kappe! for nu er der ingen Tid til Puds, og Du ved, Moder lider ikke, at Andre skjænker end Du!“
„Strax, strax!“ svarede Ragnhild, og imedens Moder og Datter endnu komplimenterede de indtrædende Damer og da Leiner med sin Baron just aabnede Døren, — stod Ragnhild foran Thebordet, omsvævet af alle Kunstens og Naturens Gratier. Alles Øjne rettedes imod den vidunderlig dejlige Mø; men hvorledes Frederikke blev tilmode, er lettere at tænke sig end at beskrive. Forbauselse over det pludselige Underverk veg tilbage for Harme og Misundelse og fremfor Alt for den inderligste Forbitrelse over at være gjennemskuet og overlistet. Hun kom saa aldeles ud af sin Fatning, at Moderen og det hele Selskab ængstlig spurgte, om hun havde ondt.
„Den Triumf skal Du dog ikke have!“ tænkte Frederikke og kastede et Sideblik til Ragnhild. Hun gjorde sig al Umag for at være lystig, vittig og charmant; men ret vilde det ikke lykkes. Des fortræffeligere spillede Ragnhild sin Rolle. Den Blanding af voldsomme Indtryk, der havde virket paa hende i de sidste fire og tyve Timer, havde bragt hende i en exalteret Stemning, hvor enhver Evne syntes begavet med nyt Liv. Adlersberg var aldeles hentryllet. Han glemte Selskabet, glemte den smukke, unge Vertinde, der sad ved hans Side, — og underholdt paa en uden Tvil temmelig mager og flau Vis den skjønne Theskjænkerske. Leiner tog ingen levende Del i Selskabets Konversation. Med stille Henrykkelse dvælede hans Øje nu og da paa den Tilbedte; for Resten sad han fordybet i sig selv. Leiners Plan var, ved Aftensbordet at erklære Selskabet sin Forlovelse. Men nødvendigvis maatte han dog først have et Øjebliks Samtale med Ragnhild. Saa meget end deres Hjerter vare komne hinanden imøde, saa maatte dog ogsaa fra Læberne en Tilstaaelse foregag, førend hin uventede Bekjendtgjørelse kunde finde Sted. Imidlertid var Raghild paa sin Side, Leiner paa sin saaledes fastholdte,
