Ragnhilds Taalmodighed blev bemærket af Leiner, lige saa snart som han begyndte at indse, hvor forandret Pigens Stilling var bleven. Hvo der ved disse Opdagelser vandt, og hvo der tabte, er let at begribe. Imidlertid, enten ansaa han Forholdet for mindre slemt, end det virkelig var, eller han vilde ikke afvige fra den en Gang fattede Plan, at se Ragnhild hjemme, førend han tog sin Beslutning, — nok, han fordoblede sin Opmærksomhed for Frederikke og syntes ikke at bemærke nogen Forandring. Allerede havde han foreløbig aftalt med Familien at benytte det indtrufne, tidlige Vognføre til en Rejse til hans Moder, hvorved han selv vilde være Kusk, — da hans uventede Udnævnelse til Kaptejn og dermed følgende Forretninger sinkede Afrejsen.
Det var Skuespilaften. Leiner fulgte Kammerraadinden og hendes Datter paa Komedien; men idet de gik ud af Døren, stak Ragnhild, som lukkede i efter dem, Kaptejnen en Billet i Haanden. Saa snart han havde ført Damerne paa deres Plads, ilede han ud i Vestibulen, fuld af Nysgjerrighed efter at se, hvad Ragnhild havde skrevet.
„Min ædelmodige, eneste Ven! Den arme Ragnhild tager atter sin Tilflugt til Dem. Jeg vover intet mindre end bede Dem renoncere paa Nydelsen af dette Stykke. Vil De, saa snart De finder Lejlighed, gaa her hjem? Jeg venter Dem i Døren. Hvad jeg har at sige Dem, kan jeg ikke skrive. Med Haab og Længsel ventes De hvert Øjeblik af Deres uendelig forbundne og hengivne Ragnhild.“
Leiner skyndte sig at forsyne begge Lommer med Sukkertøj og Æbler til Damerne, stillede sig ved deres Side og rakte under alskens Snak sine Gaver, indtil det af ham længselsfuldt ventede Øjeblik kom, da Teppet rullede op. Nu sneg han sig afsted og ilede til Huset, hvor Ragnhild modtog ham med venlig Undseelse. De traadte ind i Stuen.
Ragnhild. De er dog ikke vred paa mig for min Dristighed, kjære Kaptejn?
Leiner. O, Ragnhild! har jeg da ikke længets efter at tale en Gang ret oprigtig med Dem! Jeg ved jo, De har det ikke lengere godt her; sig mig ligefrem, hvorledes behandler man Dem?
Ragnhild. O, derfor er det ikke, jeg beder Dem om en Samtale.
