jeg mig frem. Paa Vejen begyndte jeg at se, at Verden var anderledes, end der stod i mine Bøger og Viser. Ingen Borge, ingen Riddere, ingen Sangere. Enhver arbejdede for det daglige Brød, og Ingen tog sig af mig. Saa søgte jeg Tjeneste, efterat jeg havde forgjæves spurgt efter Dem, og man havde, leet mig ud overalt. Da de ikke vilde have min Tjeneste i Byen, gik jeg bedrøvet langs efter Landevejen. Saa kom jeg hid, og her vare de endnu hovmodigere. Men da saa Herren kom ud, tænkte jeg paa Dem, som havde kaldt mig: „kjære Ragnhild“ og lovet mig Beskyttelse, og saa brød jeg mig ikke om Noget mere, men forlangte frisk væk Arbejde. Det fik jeg, Hr. Løjtnant. Nu veed jeg ogsaa, hvordan Verden er. Ragnhild har ingen Griller mer, heller ingen Glæder.“
Leiner saa med vemodig Smerte paa den fremblomstrende, sorgfulde Mø. O, hvo deler ikke lettelig hans Følelser! Kjære Læser! hvo af os har ikke paa sin Vis drømt om en Verden, som ikke findes! For hvem af os stod ikke en Gang i vore glade Drømme alle Hjerter, alle Hænder, hele Verden aaben? Vi ere vaagnede; Ragnhild var vaagnet. Mon hendes Drøm var underligere end vor? mon hendes Vaagnen mindre smertelig?
Ragnhild var bleven meget skjøn. I en renlig, simpel Dragt stod hun for ham; men hendes ranke Stilling, hendes stolte Blik, hendes melodiske Stemme gav hende Anseelse af en højst kultiveret Dame. Med en underlig Blanding af venlig Fortrolighed og ærbødig Forlegenhed foreslog Leiner for Pigen at tage Tjeneste hos en Familie i Frederikshald, hvor han vilde sørge for, at hun skulde daglig erholde Undervisning, blive konfirmeret, og derpaa, hvis hun ønskede det, komme i Tjeneste hos hans Moder.
Ragnhild takkede med oprigtige Taarer for al den Godhed, Leiner havde vist og fremdeles vilde vise hende. Kun ønskede hun ikke at komme i Tjeneste hos hans Moder, og Leiner mærkede meget vel, at det havde hovet Pigen bedre, om han havde givet hende i Kost i et Hus i Frederikshald, end at hun skulde tjene der. Han lod imidlertid af fornuftige Grunde, som om han ej forstod Barnets Uvilje for Tjenestelivet, og skil-
