Hopp til innhold

Side:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 2.pdf/141

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

af, at det Røvede fandtes, igjen kjøbe sine Ejendomme imod denne Sum.

Nu gik det muntert til. En glimrende Ekipage anskaffedes; vi antoge en Tjener, og standsmæssigen rullede vi ud af den lille By. Min Fader, som bestandig havde klaget over Onkels Ødselhed, gav ham nu Intet efter, og jeg lærte ogsaa snart, hvad Penge due til, eller rettere, hvad de kunne bruges til. Efter at have seet os om ved nogle Smaahoffer kom vi uden Fatalia til de ødelagte Godser. Jeg glemmer aldrig den i Sandhed fyrstelige Pragt, med hvilken min Fader gav den omboende Noblesse en Diner. Ak denne Diner er ham ogsaa uforglemmelig, som Gustafs Favntag. Det var det første, det blev ogsaa det fidste Gilde. Kassen var sprængt, og nu slog min Fader sig til Filosofien og foragtede Verdens Glimmer. Imidlertid foragtede han ikke et Jagtparti eller et Gjestebud hos sin Nabo. Jeg var nu bleven saa uddannet, visselig mere ved egen Kraft end ved Undervisningen i det nær liggende Gymnasium, at jeg kunde profitere af Rejser, og jeg drog, som før sagt, afsted. Jeg veed ikke, hvad Ende det havde taget med min Faders Forfatning, dersom ikke tilfældigvis en forløben fransk Abbed havde opdaget eller troet at opdage en fortræffelig Sort Mergel paa Hovedgaarden — og sat en fjantet Spekulant i Hovedet at afkjøbe min Fader Godset og anlægge en Fabrik i det Store. Nu greb Fader til med begge Hænder, imedens Spekulantens Begjærlighed endnu stod i den skjønneste Fyr og Flamme. Han solgte Godser, Slotsruiner og Gjeld for en liden Sum, kaldte mig tilbage fra Dresden, hvor jeg i Fortvilelse vilde have helliget mine Talenter Schroeders og Talmas Gudinde, — og se, nu er jeg her for at indrette Alt paa Godset til min Faders Modtagelse.“

„Snurrigt nok, mon ami! Men skal der da ikke bygges en Smule; thi, som du vel selv allerede har seet, der er ikke en tæt Stue at krybe ind i.“

„Ja, naar vi bare havde Noget at bygge for, Ludvig. Det kommer an paæ, om min Fader medbringer noget Overskud fra Rejsen; thi jeg har forbrugt min Del.“

Der faldt et Skud; den utaalmodige Tjener havde fnaldet en Aar-