Dette var nu ikke at tænke paa for mig arme, gjennemfrosne, skjælvende Knøs. Vi humpede afsted. Min Fader vilde have baaret Eulalia med sig; men det blev ham umuligt. Saa krøbe vi da fremad, han blødende, jeg næsten omkommen af Angst og Mathed. Ud paa Morgensiden, da Regnen var hørt op og en kold Morgenvind susede igjennem de mørke Furetrær, fandt en forbikjørende Bonde os begge næsten livløse udstrakte ved Siden af hinanden. Medlidende tog han os op og bragte os til nærmeste Kjøbstad, hvor Alt kom i Bevægelse for at yde den ulykkelige, plyndrede Adelsmand Hjælp. Under en duelig Saarlæges Haand kom min Fader sig i faa Dage. Intet Spor til Røverne eller til Vognen; selv min Søsters Legeme var ikke at finde. Vi vare udplyndrede til paa Klæderne nær. Husholdersken, eller som hun paa Rejsen skulde hedt, Hovmesterinden, var ogsaa forsvunden, og i hendes Voiture fandtes de ikke ganske ubetydelige Kostbarheder, hvis Omsætning i Penge skulde have givet os Existence paa Rejsen. Uden Tvil havde vi selv givet Anledning til, at vi bleve anholdte, ved at gjøre lidt vel megen Blæst af at være Millionærer, som rejste inkognito. Min Fader havde endnu den tynde Tegnebog og det forgyldte Tambaksur. Begge Dele bleve i Stilhed mig leverede, og derimod hed det, at hans Pretiosa og Børs vare tagne. Hvorledes det havde gaaet os i Længden, er ikke godt at sige. Imidlertid viste sig pludselig en Udvej, lige saa skjøn som uventet. Kong Gustaf kom til Byen paa en Rejse. Aldrig før fik min Fader derom Underretning, førend han underdanigst ansøgte om en Audients. Jeg fulgte. Kongen var allerede underrettet om vort Uheld, og nu fremstillede min Fader paa en saare mesterlig Maade den fintfølende, rige Adelsmand, der ved et øjeblikkeligt Uheld er sat i den mest krænkende Forlegenhed. Kun et vist Udvalg af vore Papirer blev fremlagt; Resten med samt Vexler, Guld, Juveler, var Pokker i Vold. Gustaf Adolf var yderlig opbragt over, at Øvrigheden endnu ikke var kommen paa Spor efter en saa ualmindelig Voldsgjerning. Han omfavnede med Nedladenhed min i dette Øjeblik uendelig salige Fader, og anmodede ham om at modtage en virkelig betydelig Sum til Rejsens Fortsættelse og som Godtgjørelse for det i Gustaf den fjerdes Land lidte Tab. Og da min Fader vægrede sig, hed det, han skulde i Tilfælde
