Mand, hvis Navn maa borge for hans Værd, Fyrsten af Lothringen, har fundet hendes Opholdssted, og vil inden faa Timer bringe hende i vor Midte. Jeg har desuden en Begjæring, som I ikke ville afslaa mig. Den unge Mand elsker eders Datter, og jeg udbeder mig eders Samtykke.“ — Man tænke sig Forældrenes Glæde, der blandedes med Uro over den egentlige Sammenhæng. Fyrsten af Lothringen! Uagtet de ikke kjendte denne Fyrste af Navn, kunde de dog efter Kejserens Erklæring, at Fyrsten var en ædel Ridder, ung, smuk, rig og hans Majestæts Yndling, ikke andet end bifalde Partiet, hvortil endnu kom, at de saaledes vare i Sikkerhed for Kejser Carls gamle Yndlingsplan. Efter at have til sin Tilfredshed afgjort denne Materie, ilede Carl fra Forsamlingen til sine ensomme Arbejdsværelser, hvor strax efter Fyrsten af Lothringen lod sig melde. Venlig ilede Kejseren ham imøde.
„Nu Fyrste! fandt I Frøkenen saa elskværdig, som jeg ønskede I skulde finde hende?“ —
„Naadige Herre! min Taknemmelighed mangler Ord; Frøken von Weitenburg er et Klenodie, som ingen Pris kan opveje; ogsaa, naadige Herre, smigrer jeg mig med, at hendes Hjerte ikke er utilbøjeligt for mig, hvis ellers Forældrene —“
„Det bliver min Sag, kjære Fyrste. Hvor er Frøkenen?“
„Efter eders Naades Ordre stegen af, tilligemed Forvalterfamilien, ved den blaa Bagport, hvor eders Hoffureer tog imod dem.“
Den store Pragtsal var opfyldt med Mennesker. Kejseren stod med betydningsfuldt Alvor i Midten, endnu med Sidonias Haand i fin. Han havde neppe givet Forældrene og den glade Emma Tid til at favne hende, førend han atter tog hende ved Haanden, og stillede sig saaledes midt i Salen:
„Denne ædle Pige, ædle Damer og Herrer, tilhører paa min Begjæring, og efter hendes velbyrdige Forældres Tilladelse den højædle Prinds, Fyrsten af Lothringen, der formeligen ved mig har anholdt om hendes Haand. I ere alle Vidner til denne formelige Forlovelse, hvorved jeg stiller mig i Brudgommens Plads.“ Efterat de angjeldende Personer havde i samme Anledning talt, og adskillige havde aflagt sine Lykønskninger, og de øvrige med spændt Nysgjerrighed, men Ruderglimm med pludselig Sjæleangst havde spurgt til alle Sider, hvo denne
