Den kejserlige Fredsmægler.
Kulturens Morgenrøde opgik i Tydskland vek omtrent under og ved Carl den Store. Gjerne dvæler vort Blik, naar det vender sig imod de fremfarne Dage, paa disse Overgangsperioder; dels maaske fordi de fra et hemmelighedsfuldt Skjød fremmane den nye Tid og dens nye Farver, dels vel især fordi de betegnes ved ualmindelige Mænd og ualmindelige Handlinger, hvilke enten ere den fremstræbende Periodes Aarsager eller Virkninger. Nedskriveren af disse Linjer tæller Carl den Stores og hans Tids Historie af Tydskland iblandt de Sagas Blade, som han langsomt vender, — og for et Træk af denne Fyrstes sjeldne Aand bortgiver han gjerne et Decennium af en Nations Krigshistorie. Læseren vente sig ikke for meget efter denne Indledning; den bebuder kun, at vi indbyde ham til at sætte sig med os tilbage i Aarene 780 og følge os til Achen, hvorfra vi ved et heldigt Træf ere blevne i Stand til at meddele en Anekdot, som hidtil neppe nogen Historiker har anført.
For det første krybe vi ind i et lavt, mørkt Værelse i en snæver Gade i Achen. Der sidder i gammeltydsk stiv Pynt en aldrende Matrone, Stadens anseligste Gjordemoder, Anna Høckinn, Enke efter den agtbare Smedemester Martin Høcke. Over den sorte Stoffes Trøje strammer sig et fint Linned-Halsklæde, og i de langspidsede Plydses Sko ere brede Sølvspænder befæstede. Omkring Livet er et bredt Livbaand af lyserødt Silke, hvori hænger en stor sølvlaaset Pung. Om Hovedet hænger et hvidt, fint med Kniplinger besat Linklæde, og om Skuldrene bærer hun en Salop af sort Silke, foret med lyserød Damask. Faa Skridt fra Fru Høckinn sad den smukke Regina, med Tenen i den flittige Haand. Imellem begge førtes følgende Samtale, hvorunder Regina snart pudsede den sparsomt glimtende Lampe, der stod midt paa et stenlagt og med
