Hopp til innhold

Side:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf/97

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

vortes Følelse eller disse Befalinger skulle virke til den store Plans Udførelse, derom ved han bedst Besked, som lagde Planen. Disse aabenbarede Bud ere Kræfter i det Hele, ligesom den lovede Løn“.

„Og Forløsningsverket i Jesu Død for Menneskene?“ Herman ragede om i Gløderne, og lagde mere Ved i Kaminen. Efter et Ophold blev han ved:

„Jeg vil nødig berøve Nogen hans Tro, om jeg ogsaa finder den urigtig. Men naar Menneskene ville begribe Guds Raad og fatte hans Tale, forekommer det mig, som om min Hest skulde søge at udfinde Meningen af en sammenhængende Tale. Mine Befalinger kan den forstaa; men vil jeg forklare den en Hensigt, da fatter den kun lidet deraf. Det vilde da ogsaa være en Daarlighed af mig at præke for den“.

„Gjør da Gud en Daarlighed, naar han i sit Ord lærer os sit Raad?“

„Den Slutning bad jeg Dig ikke gjøre. Han har vist intet Ord lært, som jo i sine Virkninger paa os skal arbejde til det store Øjemed, om det endog ikke er sagt, for at vi skulle forstaa det ret.“

„Kan da den Højeste ville bedrage os? Thi om end Ordet var sandt, var det jo dog Bedrag, naar det var sagt for at misforstaaes?“

„Daare, tør vi dømme Gud? For ham er ikke Sandhed og Løgn. Er det Usandhed af Naturen, naar Gift stundom virker velgjørende paa Syge, eller naar den velgjørende Sol udtærer Sæden paa Marken, eller af Gud, naar Ordet tages i en omvendt Betydning?“ Othar rystede paa Hovedet. Hermans Dom forekom ham skjæv; men han formaaede ikke at gjendrive ham. Dertil kom, at han i den senere Tid meget havde forsømt den hellige Bogs Læsning, og i sin Adspredelse havde glemt Meget. Dog forstod han nok paa denne og den øvrige Del af Samtalen, at den Gamle ingen Tro havde til Guds Ord, men ømmedes ved at betage Othar sin. Denne Forsigtighed hos Herman indgød Ridderen Agtelse og var maaskee farligere, end om det var kommet til Samtale; thi saaledes fik Othar ingen Lejlighed til at undersøge den Gamles Grunde i deres Styrke og Svaghed. Først silde gik de til Hvile, og Søvnen flyede den tankefulde Othar.

Næste Dag sad han atter og grundede, han tog Bibelen frem, men