Kjærlighed. For første Gang følte jeg sand, inderlig Kjærlighed for ham. — Han kom; ulykkelige Time! Venlig satte han sig ned og begyndte i en hjertelig Tone at bede mig være god og oprigtig, lovede at forandre sig, om noget i hans Opførsel mishagede mig. Jeg smilede gjennem glade Taarer. Men under Samtalen tager han mekanisk en Bog fra mit Bord og kaster et Blik paa Titelen. Gud, min Sofie, tænk Dig min Bestyrtelse og hans billige Harme: det var en Roman af Schilling. Før jeg endnu fik en Lyd over min Læbe, havde han taget sin Hat, bukkede for mig og udbrød smertelig: „Med os er det ude;“ styrtede ned over Trapperne, og ilede til sin Vagt. Først længe efter fik jeg at vide, at en af mine Bekjendte havde, uvidende om hvilket Onde hun stiftede, sendt mig Bogen til Gjennemlæsning, og et Bud havde lagt den paa mit Bord, medens jeg var nede. I større Sjæleangst har jeg aldrig talt Timerne. Længe før Middag stod jeg i Forstuen, for at møde ham og retfærdiggjøre mig. Ak, han kom ikke tilbage. En Ordonnants bragte os den Efterretning, at han pludselig havde faaet Befaling, som Kurer at rejse til Danmark, og var afrejst i samme Øjeblik, som han gik og stod.
Ah, qu’il se passe d’orages au fond du coeur!
Nu fortvivlede jeg; ti Breve begyndte jeg paa og sønderrev dem alle. Hele Byen beklagede mig; min Fader forbandede ham; thi han lod intet høre fra sig, og jeg svandt ind som en Skygge. At jeg ikke betroede til nogen af P—s Venner den sande Sammenhæng? jeg kan ikke svare Dig Andet, min Sofie, end at jeg ikke gjorde det. Enhver af mine Bekjendte havde, for at trøste mig, en og anden Anekdot rede, der skulde vise P— fra en ufordelagtig Side, og jeg lyttede saa længe til disse Trøstetaler, at jeg tilsidst troede — o jeg kan ikke tilgive mig det selv! — denne Anledning til at bryde vor Forbindelse var ham kjærkommen. Nu overlod jeg mig atter til støjende Glæder, var atter Primadonna ved Baller og Kjøreture. Blandt de Folk, der især fandt Regning ved at trøste mig, var den Officier, hvis Balindbydelse jeg havde afslaaet. Virkelig blev han mig inden kort Tid ikke ganske ligegyldig. Han vidste ved mange smukke Ord at rose mit Hjerte paa P—s
