var et ubegribeligt Uheld over Alt, hvad min Fader foretog sig. Hans Skibe forulykkedes; hans Varer fordærvedes af Søvand, hans Vexler returnerede med Protest under de besynderligste Paaskud; skjønt hans Formue var betydelig, faldt hans Kredit bestandig i Udlandene. Endelig opdagede han ved en Hændelse den Komplot, Valetti med uhyre Bekostninger havde smedet. Han smilede bittert, ikke over sit Tab, men over den menneskelige Ondskab, gik pludselig over til en anden Handelsvej, og Valettis Kunster strandede. Dog, en Del andre Ubehageligheder, uden Tvivl udrundne fra samme Kilde, forbitrede mine Forældre Livet, og nu tog han den Beslutning, at nedsætte sig i Frankrige. Det skede. Jeg, som den Gang var ti Aar gammel, maatte blive tilbage hos en Beslægtet, fordi min Fader ikke alt for tidlig vilde forfranske mig, som han kaldte det. Da, min Broder, indtraf den mørke, sørgelige Periode af min Faders Liv, der berøvede ham den fortræffeligste Hustru, mig den ømmeste Moder. I Verdens glimrende Hovedstad blev min Moder, der var en dejlig, talentfuld Kone paa nogle og tyve Aar, snart Gjenstand for en mere end almindelig Opmærksomhed. Min Faders forfængelige Kjærlighed, min Moders Smag for den friere Selskabelighed — hvirvlede hende snart ind i en Kreds af Adspredelser. Med et Ord; den afskyelige Valetti drev sit snedige Spil. Lig Edderkoppen skjulte han sig forsigtig i Midten af den Væv, han omspandt min Moders troskyldige Hjerte. Selv traadte han aldrig frem; ja, først længe efter blev det min Fader bekjendt, at han hemmelig befandt sig i Paris. Det var hans lønnede Vikarier, der havde det djævelske Hverv at forføre min Moder. Planen strandede paa hendes Dyd og Troskab; da tog den en anden Klædning, og udsaaede Mistanke i min Faders ærlige Sjæl. Beviser, der syntes hævede over enhver Tvivl, bleve spillede ham i Hænde. Min Moder anede Intet; den forandrede, ofte bitre, hentydende Adfærd, min Fader viste hende, krænkede hende, uden at hun kunde gjette den sande Grund dertil. Endelig forefaldt en Scene; o, lad mig forbigaa den! — Min Fader reiste pludselig bort, efterlod sin Marie et gaadefuldt Brev og betydelige Vexler. Han opgav sin Handel og vilde drage til Danmark, for i sin eneste Søns Arme at udaande sit sørgelige Liv. Den Gang beherskede den vældige Tyrans Jernspir det ulykkelige
