dre, Moder Alvina og jeg spiste sammen i den store Sal. (Du ved, Alvina staar ikke saaledes under Klosterlovene som de andre Nonner). Der herskede dyb Taushed ved Bordet, og vi mærkede, at Alvina havde Noget at sige os. Saasnart Tjeneren var borte, begyndte hun.
„Mine Venner! Jeg har isinde endnu engang i Erindringen at gjennemleve mine rundne Aar. Ville I ledsage mig? Det er sødt at mindes de fremfarne Dage; thi de glade Timers Smil forhøjes i Erindringens Aftenglands, og om de mørke Dages haarde Ujevnheder hviler Tidens dunkle, velgjørende Dunst, og indhyller de skarpeste Kanter. De, mine to gamle Venner, kjende Adskilligt af mit Liv; men Du, Luise, endnu Intet. Jeg vil derfor kort og løselig gjennemløbe det i sin Tidsfølge.
Min Fader har været en af Frankriges fornemste Mænd; han og min Moder forlode Verden, før jeg endnu var fire Aar gammel, og jeg levede hos en Beslægtet ved Hoffet. En vis Prinsesse, der var faa Aar ældre end jeg, blev min fortrolige Veninde; vi vare stedse sammen i Læsetimer og i Fritimer. Men efter nogle Aars Forløb kom der en Engelsmand til Hoffet og vandt i høj Grad hendes Yndest, og fra dette Øjeblik var Harmonien mellem os forsvunden. Vore Begreber vare nemlig hel forskjellige i Meget, og jeg har kun engang i mit Liv, med Vidende, forladt mine Grundsætninger. Jeg sagde hende da min oprigtige Mening, og trak mig tilbage. Det gik netop, som jeg havde spaaet min ældre Veninde, og da flere Uheld stødte sammen mod den arme Pige, greb man til det skrækkelige Middel, at dræbe hende for Verden; det vil sige, man udgav hende for død, og spærrede hende ind. Nu er jeg en gammel Kone; nu har jeg selv lidt saa meget, men den Nat staar mig altid levende for Tanken, den Nat, da hun styrtede ind og vækkede mig af Søvnen med det skrækkelige Budskab. Jeg var kun fjorten Aar dengang, men havde nogen Kundskab og Dannelse for den Alder. Jeg besluttede da at gaa op til Kongen og forestille ham hendes Sag, og medbragte endog nogle, som jeg syntes, meget gode Raad. Men naturligvis var der Intet at forandre, og Alt, hvad jeg fik udrettet, var Tilladelse til at lade mig indspærre med hende. Hvad synes
