skadesløs for Mangelen paa udbredte Bekjendtskaber. Imidlertid blev efter Brandts Afrejse en ubehagelig Tomhed tilbage hos ham, – og de sørgelige Efterretninger, han nu og da modtog om de Kjæres Forfatning, nedstemte hans Sind og bragte ham til med Alvor at tænke paa en Rejse til Norge.
Det var den 20de April, Jens Ritters attende Aarsdag. Ikke med den sædvanlige Munterhed vaagnede han ved den indtrædende Morgenstraale. Tankefuld ordnede han i Forestillingen Alt til Afrejsen, imedens han urolig tænkte sig sine fjerne Venners gaadefulde Skjæbne. Da bragte Lems gamle Tjener en Billet, hvis Indhold behagelig adspredte ham. Den indeholdt en ret faderlig Morgenhilsen til den myndige Yngling – med Indbydelse at fejre Dagen paa den Gamles Lyststed. Tjeneren dvælede smilende ved Døren. Med synlig Rørelse havde Ritter læst Billetten, da han pludselig brast i uvilkaarlig Latter ved at see Underskriften: Lem & Comp.
„Hvad leer Hr. Ritter af?“ spurgte den troe Thomas med en gammel Yndlingstjeners sædvanlige Fortrolighed; og da han intet Svar fik, blev han ved: „Ja jeg ved nok hvad det er, Justitsraaden har givet mig Ordre at sige, at & Compagnie skal ikke betyde Dem men Frøkenen, som har skrevet det til“.
En pludselig Rødme overflød Ynglingens Kinder; Caroline Lem var ham ikke ganske ligegyldig. Da Thomas var gaaen med Løfte om hans Komme, blev han eftertænksom siddende med Billetten i Haand. Mangt et Træk af Carolines Velvilje for ham faldt den beskedne Yngling ind; mangen faderlig Ytring af den gamle Lem blev ham nu for første Gang paafaldende. Gjerne dvælede han ved det rolige Billede af et virksomt Liv ved Carolines Side, hvis gode Hjerte og om ikke skjønne dog yndefulde Udvortes, forbundet med en dyrket Forstand, gjorde hendes Besiddelse ønskværdig for en Mand i hans Stilling og med hans Tænkemaade. Han sprang op, kastede sig i Klæderne og fattede ved den husligt susende Themachine det Forsæt endnu samme Dag at forsøge sin Lykke.
Fuld af krydsende Tanker vandrede han til den i det usædvanlig tidlige Foraar yndigt smilende Villa, og venligen blev han modtagen
