skulde tage flere Arbejdere, hvorved jeg da ogsaa tænkte paa Dig, min aller bedste Ven, min fjerne Dietrich — og lægge Haand paa en Udgave af den hele hellige Skrift. Men han ryster paa Hovedet og mener, det blev alt for vidtløftigt, ja uovertageligt. Og ved Du hvad, min Dietrich! da først synes mig, Bogskjærerkunstens store Maal er naaet. Dette Maal opliver mig mangen Gang; men der skal mere end Vilje til.
Hans Højærværdighed Erkebispen af Mainz har bestilt en Bog hos Pateren, hvilken Bog skal om føje Tid være færdig og med al Sirlighed forfærdiget. Det er nemlig en Ligprædiken over den afdøde durchlauchtigste Churfyrste af Sachsen, højlovelig Ihukommelse. Jeg høvler just paa Tavlerne; gid jeg maa faa Lykke til Arbejdet.
Dietrich! Gid Du kunde læse af mine Øjne og af min Mund, hvad jeg neppe kan føre paa Papiret med mine skjælvende Hænder! Ja, gid Du var her hos mig og kunde fornemme min Lykke! Jeg har vundet hendes Hjerte, den Elskelige! hendes Tro fra nu af og til evig Tid. Hvorledes det gik til, ja derom ved jeg næsten ikke at sige, maa dog, saa svært det falder mig, forsøge at samle mine Tanker, at Du kan underrettes derom.
Ligprædikenen skulde, som jeg skrev, baade hastigt og vel være færdig. Til den Ende tog Schöffer selv ivrig Del i Skjæringen og lod mig blive hele Dagen i Verkstedet, at jeg ej ved at gaa hjem til Maaltiderne skulde forsinkes. Naar han gik op at spise, kom den gamle Kone ned med Mad og Drikke fra hans Bord til mig, og jeg kan ikke sige, hvor vel den Mad smagte, som jeg vidste kom fra Johannas Hænder. Denne gamle Kone, Magdalene er hendes Navn, har ret et fortroligt og godmodigt Væsen; ja hende skylder jeg en evig Taknemmelighed. Thi medens hun sad der nede hos mig, lod hun Talen løbe om Mangt og Meget, helst derom, som jeg mest ønskede at høre, nemlig om Johanna. Først i nogle Dage talede vi blot om hendes elskelige Dyder og herlige Legems- og Sjæls-Kvaliteter. Men derefter, alt som vi bleve mere fortrolige, fortalte jeg hende om min rene Kjærlighed og hun — tænk hvorledes jeg blev tilmode! betroede mig, at
