Optegnelser. Som jeg nu sad saaledes i stor Bevægelse og kunde ikke faa nogen Lejlighed til at rejse mig op, da jeg ej er dreven i Forstillelse, — men ikke desto mindre følte, at det dog var et Slags Falskhed saaledes at dissimulere: rejste Johanna sig, som jeg tror med megen Rørelse, for at tælle nogle Draaber af, og da hun gik min Stol forbi, rørte hendes Haand ved mine Lokker, og hun hviskede neppe hørligt: „Du skal leve længe i Landet!“ — Jeg ved ikke, hvorledes det blev paa engang med mig; Besindelsen forgik mig næsten; en sød Smerte flød i alle mine Aarer, og jeg syntes Alting sank ned om mig og med mig. Pludselig sprang Blodet ud af Næsen, og jeg maatte udenfor. Da jeg ganske skjælvende traadte ind, sad Johanna rød som en Rose ved Moders Seng. Men Moder smilede livsalig, tog mig i Haanden og klappede mig paa Armen. Nu har jeg beskrevet denne Scene paa bedst mulige Maade; men det gik virkelig forunderligere og ypperligere til, end jeg formaar at betegne det.
Gud være lovet, min Moder kommer sig igjen daglig. Hun har sat mig underlige, ret forvirrede Tanker i Hovedet. Hun tror at Jomfru Johanna er mig god, og at jeg tør tænke paa den Lykke, som min Pen ikke vover at nævne. Moder er for, at jeg skal bede Pateren om Johannas Haand, og har hun mange Grunde, som jeg just ikke lægger megen Vegt paa, for at ønske dette Parti; men min Grund er vistnok for mig den aller grundigste, eftersom den er mit inderste Hjertes Grund; maatte den kun af Andre ansees for lige saa grundig. Desuden har jeg en Frygt, som jeg ikke tør nævne, for at den ikke skal faa Magt, som man siger. Du gjetter den nok; Guldsmeden! ja den Fust! Har jeg ikke ordentlig en ganske uchristelig Uvilje imod den Mand! Gud forlade mig saa sandt! Det er vist, at Fust er en vittig Mand. I disse Dage har han bragt min Herre Prøve af en Sværte, som er ganske fortræffelig. Dog tror jeg, at Schöffer over Sværten glemmer det Vigtigste, som er det, der skal sværtes; thi hvad jeg alene med mine to Hænder kan udrette ved Plader, er dog for Lidet til med Fortgang at kunne levere en Bog. Jeg har flere Gange holdt an med ham, at han
