Hopp til innhold

Side:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf/294

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

at Schöffer gav mig sin Broderdatter? Men hun — hun som er saadan en Engel — kunde jeg blive værdig at eje hendes Kjærlighed? Nej, nej! den stakkels, fattige, ringe Johan maa ikke flyve saa højt.

Nu har jeg arbejdet tre Dage hos Pateren. Han er en vanskelig Mand og fordrer Meget. Imidlertid tror jeg næsten, han er mere tilfreds med mig, end han vil lade sig mærke med. Det er sagtens et underligt Indfald af mig; thi hvad skulde bevæge ham til saadan Fremfærd; men jeg synes, det er saa. Kjæreste Dietrich! Du som læser hver Krog af mit Hjerte: jeg er bange for mig selv, naar jeg ret eftertænker, hvor meget jeg paa engang har faaet at udsætte paa Menneskene. Fristeren ved mange Veje til at faa Indpas hos os formørkede Dødelige. Gud bevare mit Sind fra det Onde!


Træt af mit Dagverk, sidder jeg her paa mit lille Kammer og overvejer Guds Førelse med mig. Jeg kan ikke saaledes bringe det paa Papiret; ellers vilde jeg ret opbyggelig skildre Dig mine Følelser. Men aller mest bliver dog at mærke, hvor ganske synligen Herren haver ladet sin udvalgte Datter, Johanna, fremtræde som en Engel, en opmuntrende og ledende Engel for mig, ihvorvel hun selv som mindst gjetter det. Naar jeg nemlig tænker paa det opmuntrende Ord, Amen, — og saa især paa, hvorledes hun uafvidende bragte mig paa den Tanke, at jeg kunde ombytte den elendige Stilling, hvori min Sjæl var færdig at gaa til Grunde, med denne ædle Beskjeftigelse, der indbringer mig langt mere, og ved hvilken jeg saa gladeligen kan sætte min Moder i en sorgfri Tilstand: ja, da maa jeg vel folde mine Hænder. Ganske kan jeg ikke undertrykke det Ønske, at denne min Engel dog iblandt maatte lade sig see for mig. Ofte holder jeg hos mig selv hele Samtaler med hende, hvori jeg udøser hende mit Hjerte. Pater Schöffer er ikke billig imod mig. Han kan aldrig faa nok bestilt, og dog ved jeg, min Haand hviler ikke. Men han har vist selv været en rask og hurtig Arbejder, hvorvel hans Plader ikke ere meget smukt udskaarne. Nu beskjeftiger han sig mest med sin Presse og med at udfinde en bedre Sort Sværte. Fust og han anstille ofte dermed Forsøg sammen.