Den . . . .
Hvor skal jeg begynde, og hvor ende? Jeg har en Anelse; jeg har, næsten tør jeg sige, mere. Dog hør og døm. Jeg gik idag til mine Bønderfolk, og Pigen førtalte mig, at den gamle, stumme Hexemester havde været her for en halv Time siden og spurgt efter den Herres Navn, som kom til dem iblandt. Hører Du, Vilhelm, den Stumme kan tale, og han har spurgt efter mit Navn. Jeg gik strax ud i Skoven og lod min Treumann snuse. Det varede ikke længe, saa stod den Gamle for mig. Jeg var underlig tilmode. „Min Herre“, begyndte han paa Fransk, „tilgiv om jeg standser Dem et Øjeblik; jeg har søgt Dem. Ikke sandt, De tilgiver en gammel Mand, at han, skjønt en Ubekjendt, spørger om Deres Navn? Jeg har hørt, De kalder Dem de Rolvigne“. Emil Rolvigne, svarede jeg med skjælvende Røst. Hans Øje opklaredes kjendeligen. „Er de fød i det Østerrigske? eller maaskee“ — Han standsede. Hvor jeg er fød, ved jeg sandelig ikke; thi i mit tredie Aar bragte man mig til en Kjøbmand Kohlmann i Passau, hvem jeg stedse har kaldt Fader, fordi jeg skylder ham Alt uden Livet. Mit Navn, et Adelsbrev og et Parti Kostbarheder blev min Plejefader betroet tilligemed mig. Men De ser min Spænding, værdige Olding; Deres Spørgsmaal give mig mere end Haab om, at jeg hos Dem vil faa Nøglen til min Fødsels Hemmelighed. „Jeg har kjendt Deres Fader“, tog han Ordet, og trykkede min Haand med et sødt vemodigt Smil; „Vil De see min Bolig?“ Gjennem en med Flid tildækket Sti kom vi ad mange Krumninger til en stor, forfalden Mur. Den har i sin Tid været en Ridderborg; thi to smaa Taarne ragede endnu frem over Gruset. Han førte mig igjennem en halv indfalden Hvælving op ad en snæver Vindetrappe i et lidet Værelse. „Her er min Bopæl“, sagde han venlig; „velkommen til Mit“. Han forlod mig, som det syntes, for at dølge sin Følelse. Jeg kan ikke beskrive Dig min Bevægelse; mit Blod strømmede i flyvende Kredse. — Vilhelm det var Blodets Røst. Det er min Fader, min gamle ærværdige Fader. Han har ikke sagt mig det, og jeg vovede ej at spørge; men hans Tone, hans Blik! saa er en Faders Blik! o, saa er en Faders Blik. Jeg græder, jeg maa holde op. ― ―
