Distraktion Dam med den paatrængende Kusine — og spekulerede imidlertid paa Muligheder og umuligheder. Saasnart Velanstændighed tillod, forlod han Selskabet og satte sig til Hest, — blot for at kunne være alene med sine Tanker. Ogsaa i det Frie følte han sig ilde tilmode. Han vendte Hesten om og red tilbage over en Sti, der slyngede sig igjennem en liden Skov bag Husets Have. Just traadte Mina ud af Havedøren for at gaa ind i Skoven. Hun græd. Da hun blev Frits var, vilde hun vende om; men han kaldte paa hende, sprang af Hesten og ledede den ved Tøjlen, idet han greb hendes Arm. Mina vilde gjerne forlade ham og fandt sig ikke oplagt til at være i Nogens Selskab. Men inden hun forsaa sig, var hun midt inde i en interessant Samtale, og glemte baade sin uheldige Stilling og sit Forsæt at fly ham. Frits ledede hende uformærkt ind paa hendes Barndomsaar, erfarede baade, hvorledes hun var opdragen, og hvilken høj Grad af Dannelse hun besad. „Balk er deres Familienavn? Skulde De vel høre til den Familie Balk, der kom ind fra Brandenburg i forrige Aarhundrede?“ — Mina bejaede det, og en Glædesstraale skjød op i Fritses Hjerte; thi hun var altsaa adelig, og en mægtig Hindring hos Onkelen for hans Forbindelse med hende var hævet. Da denne Samtale for Resten ligner tusinde andre af samme Natur, ville vi for Kortheds Skyld kun berette Resultatet: Mina modtog og gjengav det første Himmelkys, Pantet paa gjensidig Kjærlighed og Troskab, og salig drømmende sneg hun sig tilbage igjennem Haven, imedens den glade Elsker lystigt tumlede sin Hest omkring Huset, og i kort Gallop sprængte ind ad Gaarden.
Nu opgik glade Dage. Rolig taalte Mina med hemmelig Triumf alle Carolines Uartigheder, og Frits sad med Engletaalmodighed og hørte paa Gehejmeraadens Sludder og paa Etatsraadindens ikke meget opbyggeligere Snak. Kun Carolines Paatrængenhed plagede ham, og hans Frygt for at den Plan skulde mislykkes, hvorved han vilde bringe Onkelen ud af Pengekniben og forskaffe sig hans Samtykke. — Imidlertid vare adskillige Dage henrundne, og endnu var han lige langt fra Maalet. For den lange Dag maatte en fortrolig Aftentime i Lystskoven give de Elskende Erstatning.
