Der var Ingen. Nysgjerrig aabnede jeg et Bogskab, hvor jeg fandt Clarisse, Grandison, Holberg og flere æsthetiske Værker fra den ældre Tid. Men i en af Bøgerne laa en Seddel, hvis Indhold i den Grad vakte min Nysgjerrighed, at jeg uvilkaarlig stak den til mig. Nu kom Jomfruerne og strax efter Broderen ind, Kaffen blev drukken under fortrolig Samtale; Hesten var for Døren, og jeg maatte afsted. Jeg har nu gjort Dig bekjendt med disse Mennesker, saaledes som jeg selv har lært dem at kjende, — og nu vil jeg fortælle deres Historie saaledes, som jeg af min Ven, Presten siden fik den.
Frederik Ring var en rask Dreng i sit fjortende Aar, da hans Fader, en fattig Prest, pludselig døde. Drengens Moder var død Aaret forud, og hans eneste Støtte i Verden var en velstaaende Onkel, Proprietær paa en Gaard nogle Mil oppe i Landet. Denne sendte, saasnart han fik sin Broders Død at vide, en Karl afsted for at hente Frits — og modtog Drengen med faderlig Kjærlighed. Den aldrende Onkel Hans havde efter sin Kone to venlige Smaapiger, hvis Opdragelse var hans kjæreste Syssel. Uden synderlig Dannelse, havde han nogen Smag for Læsning og lige saa aaben Forstand som ædelt Hjerte, og hans Opdragelse lykkedes fortræffelig. Rosine og Aline lovede at blive sit Kjøns Prydelse. Med søsterlig Velvilje modtoge begge den faderløse Frits, der med undselig Hengivenhed sluttede sig til sine venlige Søstre. Et Aars Tid løb hen i barnlig Fortrolighed, og nu nærmede sig Tiden, da Frits skulde til Søs. Hemmelig græd han mangen hed Barnetaare ved at tænke paa, at han nu skulde forlade sin anden Fader og sine elskede Søstre; men disse skjulte ogsaa mangt et frembrydende Suk ved Tanken om Skilsmissen. Det var Søndagen efter Paaske, da alle tre kom hjem efter sin Konfirmation. Rørt modtog den Gamle sine tre Yndlinger, imellem hvilke han ikke mere vidste at gjøre nogen Forskjel. „I have elsket hverandre som Børn, elsker hverandre ogsaa som Voxne; værer altid hverandre værdige!“ sluttede han, idet han paa engang omfavnede alle tre. Begge Pigerne omslyngede Broder Frits, men ligesom grebne af en ny og uforstaaet Følelse, bleve alle tre staaende med nedslagne Øjne og glødende Kinder. Ved Bordet vare de stille og enhver fordybet i sig selv. Presten og nogle
