en menneskefiendsk Skorpe trak sig om Eriks Sind, og derfor turde Anna aldrig opdage sin Fader, at hun var forlovet med Thorkild, en flink, stræbsom Hejer. De to Unge holdt hemmelig af hinanden i et Par Aar, og da Thorkild efterhaanden vandt den Gamles Yndest, tænkte han paa, dog engang at bede om Anna. Ved denne Tid kom Ole, en vakker, velvoxen Karl, til Verket, og fattede en heftig Kjærlighed til Anna. Thorkild blev urolig, men hun smilede og bad ham næste Søndag vove paa at sige Erik deres Forlovelse, førend Ole kom med sin Begjæring. Den Gamle blev imidlertid syg, det trak i Langdrag, og paa engang mærkede Thorkild en Forandring i Annas Opførsel. Hun græd, naar han spurgte hvad der fejlede hende, gik af Vejen for ham og alle Mennesker, og havde mange Indvendinger, naar han talede om at gaa til den Gamle. Thorkild, som var vis paa Annas Hjerte, tilskrev hendes Frygt og Længsel denne Opførsel, og en Dag, da Erik var alene hjemme, bragte han sit Ærinde frem. Gubben svarede: „Du skal have Tak for dit Tilbud, min Søn; just nu var din Kammerat, Ole, hos mig med lignende. Jeg har Intet imod Dig eller ham; dog tror jeg, Du er en flinkere Arbejder. Det, Du fortæller mig om Annas Kjærlighed, er Snak; Piger vide ikke sit Bedste; det maa Faderen afgjøre for dem. Seer Du, min kjære Thorkild, jeg er kommen under Vejr med af egen Erfaring, at der er en Ting til, som heder Lykkestjerne. Med Slid og Slæb og Eftertanke kommer man ingen Vej her i Verden, naar man ikke har den. Derfor vil jeg nu prøve, ikke hvem af Eder der er den dygtigste, men hvem der er den heldigste. Jeg vil bede Berghauptmanden, om Du og Ole, naar I i Morgen fare an, maa arbejde hver paa sit Sted, hvor der er lige Anbruch, og bære op med Eder den bedste Stuffe, I finde. Den som tre Gange i Rad har den rigeste gedigne Ertsklump, ham vil jeg give Tøsen.“ Thorkild gjorde Indvendinger og mente, sligt var at friste Gud; men den Gamle blev derved. Prøven kom istand. Ole og Thorkild gik paa engang ned, og kom op, begge med en rig Stuffe; men Oles var mere vegtig. Da det samme skede den følgende Dag, drog Thorkild Mistanke af en vis Forlegenhed hos Ole. Tredie Gang gjorde Thorkild atter et godt Bytte, og skyndte sig op før den sædvanlige Tid. Hvo kan beskrive hans Forbauselse og
