igjennem Tonen. I en overraskende Nærhed svarede en anden Lur med et Par af disse simple Akkorder, der saa klare strømme ud fra dette Instrument. Jeg var højtidelig stemt. Neppe stod jeg i Dalen, før en midaldrende Døl i sin Nationaldragt kom mig imøde og rakte mig sin Haand. „Velkommen til os, Landsmand! Tag tiltakke med det, jeg kan skaffe Dig!“ sagde han i sin fyndige, trofaste Dialekt, og vi gik fremad imod Gaarden, der laa midt i den smilende Dal. Da vi kom ind, blev Højsædet anvist mig, og imedens hans vakre Kone fremsatte en nydelig Aftensmad af Melk, Tyndbrød og Æg, fik jeg Tid til at betragte den renlige Simpelhed og tækkelige Velstand, der forenede sig i den rummelige Nystue. Thord, det var min Verts Navn, var en høj, bredskuldret Mand med et mærkeligt Ansigt, der, jeg ved ikke hvorledes, forekom mig at ligne de antike Træsnit af vore norske Konger. Et Par beskedne Spørgsmaal om vor Konge og om det nys opløste Storthing o. s. v. undslap ham næsten imod hans Vilje, – og jeg saa, hvorlunde Nysgjerrigheden kjæmpede med Frygten for at ulejlige den trætte Gjest. Men nu kunde den aldrende Kone ikke længere bare sig – og gjorde mig Spørgsmaal paa Spørgsmaal; og skjønt Verten skjendte paa hende, fordi hun, sagde han, plagede mig, – saa jeg dog tydelig, at han glædede sig ved enhver Nyhed, jeg fortalte. Efter en halv Times Forløb hørte vi Køernes Brølen under Vinduet, og strax derpaa traadte en Pige ind, hvis Udvortes stærkt frapperede mig, skjønt jeg i Tusmørket ikke ret kunde betragte hende. En høj, rank Væxt, – et blegt, betydningsfuldt Ansigt, – svømmende, blaa Øjne, og et gult, frit bølgende Haar faldt mig strax i Øjet. Faderens skarpe Blik slog hendes imod Gulvet; men Moderen sagde i en snaksom Tone: „Kom hid, Ragnhild! og hils paa den Fremmede; han er fra Christian“. Med en rolig, alvorlig Mine hilsede hun mig, ikke med den nys udfoldede Møs Undseelse, men med en vis Holdning og Anstand, som forundrede mig. Hun opvakte en besynderlig, halv smertelig, halv behagelig Fornemmelse hos mig, og jeg følte en uforklarlig Interesse for Pigen. Jeg greb det Paaskud at betragte Kvæget – og bad hende følge mig og vise mig det. Alt, hvad hun sagde, rørte mig ved den klare, bløde Akcent, hvormed hun talede sit Dølesprog, og den Bestemthed, med hvilken hun
