bragt; thi jeg seer, I har ombyttet Ridderdragt og Sverd med Kappe og Stav. Dersom I har dette fromme Forsæt, saa velsigne Gud det for Eder, som han har gjort for mig!“ Denne kjærlige Tiltale vakte Fortrolighed i Othars Hjerte; han fortalte adskilligt af sine Hændelser, fortaug vel sit Ophold ved Wienerhoffet, men ikke sit frygtelige Bekjendtskab men Valrun. Pilegrimen hørte med Gysen paa ham.
„Og hvad er Eders Forsæt nu?“ Ridderen fortalte da om sin Moder og Søster og det Haab, ved deres Hjælp at udsone sig med Himmelen.
„Er det Eders alvorlige Forsæt, Hr. Ridder, saa vil det lykkes; og skjønt jeg efter min Trang maatte til Palæstina, vil jeg dog tro, at Naadens Dør er ikke mere lukket i Bern eller noget andet Sted i Verden. Thi saa siger Herren: kommer til mig, alle I som sørge, jeg skal husvale Eder“.
Under saadan Tale, der gød fromme Følelser og Haab i Othars Hjerte, henglede Morgentimerne. Med et hjerteligt Haandtryk skiltes de to Vandringsmænd; men Othar saa sig længe og med Taarer om efter Pilegrimen. Middagssolen begyndte at brænde, og da Othar opdagede en Sti, som slyngede sig langs med den øde Sandvej i den nærliggende Skov, valgte han den. Trøstig og glad gik han fremad, da han paa engang bag et Krat hørte en Snorken som af en Sovende. Nysgjerrigheden trak ham derhen, men med forbausende Skræk, og dog blandet med et Slags Glæde, stod han for den gamle vanvittige Ridder, der laa udstrakt paa Marken i en urolig Slummer. Det varede ikke længe, førend han vaagnede. Da han fik Øje paa Othar, rakte han ham mat Haanden og sagde med megen Glæde:
„Ej, ej, Hr. Bartholomæus! Skal vi mødes her? Hjælp mig nu op; kom lad os gaa hjem“.
Othar tog ham ved Armen og ledte ham varlig fremad. Men den Gamle pegede paa en Sti, og snart mærkede vor Ridder med Forundring, at han befandt sig i den samme Skov, hvor Borgruinerne laa. I en meget usammenhængende Fortælling berettede den Gamle ham, at Jutta havde en Tidlang daglig gaaet til Byen og indkjøbt Forraad for Vintermaanederne. Han havde, frygtsom for at tabe hende, hver Gang
