stod Silvestro og Armand af Bretagne. En Gnist af Bevægelse udsprang i hans Hjerte. Han anede svagt en Beslutning, heller evig at lide denne grændseløse Jammer, end som de Ulykkelige, hvis Navne her stode, at lade sig bøje af den. Med sitrende Haand ridsede han sit Navn blandt de Øvriges og slog sit Blik mod den høje Klippehvælving. Til Bøn kunde hans Sjæl ikke hæve sig; havde han kunnet! — o! thi Gud er nær hos dem, der søge ham! — da havde han flyttet Bjerge; men den svage Vilje at bede, er ogsaa en Bøn. Han følte atter et Spor af Kraft. Just gik Døren op, Valrun vinkede, og som tunge Jernkjæder sprang Isbaandet fra Othars Legeme. Han traadte, skjønt med vaklende Trin, ud af Klippedalen.
I Valruns underfulde Sale udbredte de klare Lamper en oplivende Glands; en mild Varme gjennemstrømmede Othars iskolde Lemmer; en liflig Vellugt opfyldte Hallen, og fra det vel besatte Taffel duftede Spiser og perlede Vine ham imøde. Othar følte, at han hvert Øjeblik blev svagere i sin høje Beslutning, og endnu førend Valrun havde tiltalt ham, tog han Ordet:
„Uhyre!“ sagde han, „før mig heller strax tilbage i det martrende Opholdssted, Du vil berede mig; thi jeg modstaar din Vilje. Ja, jeg foragter Dig, saa foragtelig jeg og selv er; mod Dig er jeg ren, som Lyset mod Mørket. Jeg spotter din Vælde midt i min Afmagt. Jeg frygter Dig ikke længer; thi nu mærker jeg vel af dine Anslag, at Du endnu Intet formaar over mig. Nej, Djævel, jeg er endnu ikke din!“
„Vel, Du skal blive det, Orm! En Menneskealder skal Du tilbringe i den skrækkelige Kval, som Du nu har lært at kjende, og Du skal sande, at det kun var en Forsmag, jeg gav Dig paa de Lidelser, jeg kan berede Dig.“
Derpaa stødte han Othar forved sig; men i det Øjeblik, Klippedalens Porte aabnede sig, sprang endnu en anden Dør op ved Siden. Med et raskt Trin ilede Othar derind. Valrun vilde gribe efter ham; men Othar var alt indenfor og faldt i Flugten om paa Jorden. Han rejste sig strax og saa sig forfærdet om. Men paa Dørtrinnet stod Valrun og stampede med Fødderne i afmægtig Harme. Endelig traadte han
