sit Blod. Neppe var Othar færdig hermed, før de to øvrige ankom. De stode af, og bare et besvimet Fruentimmer imellem sig. Denne Gang styrtede Ridderen for tidlig frem. Røverne bleve ham tidsnok var, for at møde ham med udtrukne Sverd. En lang og fortvivlet Kamp opstod. Den ene laa gispende paa Jorden; men idet Othar, der var haardt saaret, svingede sit Sverd mod den anden, gav denne ham et Stik af en Dolk, saa at Bevidstheden forlod ham.
„Gud være lovet, han lever!“ Disse vare de første Ord, Othar fornam, da han atter slog Øjet op. Dagen straalede klart, og en Pige heldede sig over ham.
„Hvor er jeg?“ spurgte han og saa sig forundret om.
„Hos en Taknemmelig, som I ved Eders Tapperhed har reddet“, svarede Pigen. Eders Hjerteblod, stolte Ridder, flød for mig, og mit Hjerte skal aldrig forglemme det“. Pigen havde omhyggelig forbundet hans Saar. Othar rejste sig med Møje og skuede med Bestyrtelse Valpladsen fra Natten af. Ogsaa den sidste Røver var dræbt; han havde forblødt sig af det Hug, Othar segnende gav ham.
Lenet paa Jutta, saa hed Pigen, gik Ridderen ind i det øde Hus, for at finde en Læskedrik. Derpaa skrev han paa Bordet, hvad der var foregaaet, og krøb mat op paa sin Hest. Jutta ledte den ved Tøjlen. „Ja Herr Ridder! Det Hvilested, jeg kan tilbyde Eder, er just ikke meget behageligt; imidlertid — Nøden er forhaanden. Jeg bebor en gammel, saare forfalden Borg, eller rettere, en øde Ruin af en Borg. Og det Værste er endnu, at den eneste Beboer foruden mig er min gamle Fader, som desværre er sindssvag“. Othar, saa svag han end var, blev dog meget nysgjerrig ved den Underretning. Han saa først nu ret paa Pigen og fandt hende smuk, skjønt en dyb Alvor stod præget i det ophøjede Aasyn.
Efter et Par Timers meget møjsommelige Rejse standsede de ved en Ringmur, der, skjønt den endnu stod hel, tydelig røbede Seklers Ælde. Ved en optrukken Vindebro klappede Jutta i Hænderne, og strax gik den knagende ned. Da de kom ind, mødte dem en højst forunderlig Skikkelse, en overmaade høj, mager Mand i fuld Rustning men med en kort Kappe over Skuldrene og en Hætte over Hjelmen.
