III
handlede i bogen om hendes ulykkestid. Jeg nævner særlig blandt disse hendes svigerinde Elisabeth samt hertugen af Orleans.
Jeg har ingenlunde den fordringsfuldhed at ville fremstille mit arbeide som en del af Frankriges historie; — de politiske begivenheder berører jeg kun, hvor dette er nødvendigt for ikke at afbryde skildringens gang. Det er en del af et menneskeliv fuldt af omveltninger, smil og taarer, som jeg har villet skitsere i store træk. De spredte meddelelser, jeg har søgt at sammenstille til et billede, vil — haaber jeg — kaste, om ei et særligt nyt, saa dog et rigere lys over den endnu idag meget omtvistede dronning. Og lærerig, som enhver biografi er, tror jeg, at mine læsere vil finde stof til eftertanke i min skildring af hendes liv.
Da jeg har anseet det for heldigst at føre «Marie Antoinette's ungdom" frem i en let tilgjængelig, lidet overlæsset form, har jeg sjelden ved kilde angivelser og henvisninger afbrudt fremstillingens gang. Kun hvor jeg citerer, angiver jeg selvfølgelig mine kilder.
For dem af mine læsere, der maatte ønske at søge udenfor min bog, vil jeg imidlertid ikke
