Side:Marie Antoinettes ungdom.pdf/8

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

II

der nu snart kunde synes udtømt, vedbliver hun ikke destomindre at holde interessen fangen; vedblivende hører hun til de historiske kvindeskikkelser, der atter og atter henriver til betragtning.

Hendes liv falder i to, skarpt afgrænsede dele: tyve aars triumfer, som betaltes med fem aars martyrium. Min næste bog, der vil fremkomme uafhængig af denne, vil af den grund danne et fuldstændigt modstykke til hen des ungdoms historie. Her ser vi hende letsindig og sorgløs. Der vil vi se hende i mod gang og nød. Forsynet bereder grusomme læretimer for at straffe hendes letsind. Viser hun sig i ungdommen langtfra uden skyld, udfolder hun til gjengjæld i ulykken den sjælsstorhed, der sømmer sig for hende som dronning og som Maria Theresias barn.

Planen for mit arbeide fører det med sig, at der i denne første bog nævnes personer, der kun flygtigt eller slet ikke vil finde omtale i den næste. Paa den anden side er der til Marie Antoinette's livsskjebne knyttet mennesker, som jeg har troet at burde forbigaa i bogen om hendes ungdom, men som indgaaende vil blive be-