36 Endnu var prinsesserne ikke gamle damer — Adelaide var otte og tretti aar, da Marie Antoinette kom til Versailles — men de var ældre piger; og de havde gamle jomfruers al mindelige svagheder: de var ømfindtlige, for dringsfulde, indsnevrede, skinsyge, og de likte at tale ondt om folk. Tiltrods for deres feil, var det naturligt, at Marie Antoinette nærmede sig til dem. Ved af reisen havde hendes moder sagt: w Hold dig til dine tanter. De er dydige og talentmlde. Det er et held for dig, at du har dem. Jeg haaber, du vil gjøre dig fortjent til deres venskab." Siden den forrige kronprinsesses død havde prinsesserne indehavt den første rang ved hoffet. Marie Antoinettes ankomst stillede dem i anden række. Det er hævet over tvivl, at idetmindste Adelaide med misnøie saa dette barn, som puf fede hende tilbage. Skjønt fyldte af hemmelig! had, gik tanterne den unge østerrigerinde i begyndelsen alligevel venlig imøde. Det tør være tilladt at tro, at de ikke deri saa en pligt mod en ung niece, kastet uden styrer og uden ror ud paa Versailles-hoffets stormfulde hav; end mindre er det sandsynligt,
