24
De franske hertuger og den høie adel tog dette meget unaadigt op. Flere hertuginder udeblev fra ballet; andre afslog haardnakket at lade fyrstinden af Lothrin gen danse foran dem. Der maatte en kongelig befaling til, for at faa dem til at lyde; og straks efter dansen forlangte de sine vogne og kjørte hjem til Paris. En række lysende hoffester fulgte bryllupsdagen. De elegante dragter, glimrende smykker, prægtige vogne, bugnende borde, den bengalske belysning frembød en sørgelig modsætning til tilstanden i hovedstaden og paa landet, hvor folket manglede brød. Ikke destomindre løb man hver aften til Versailles for at beundre de fire millioner lamper, der var ophængte i slots haverne og parken lig stjerner i den lyse nat. Festerne vårede uafbrudt fjorten dage. Først da musiken forstummede og den ben galske ild blev slukket, trængte det ud til folket, at høitidelighederne havde kostet tyve millioner francs. Disse tyve millioner var ødslede ud af stats kassen, men selvfølgelig ikke betalte endnu. „ Hvordan fandt de mine fester?" spurgte kongen sin finansminister. Man paastod, at ministeren skulde have
