Denne siden er ikke korrekturlest
17
den tid, w var strømmet ind, først med en sorg, der var taus. Saa viste hun sig. Hun var sunken tilbage i vognen, hendes ansigt var badet i taarer; snart dækkede hun øinene med sit lommetørklæde, snart med sine hænder. Hun ståk flere gange hovedet ud af vognen for endnu at betragte sine fædres slot, som hun aldrig mere skulde vende tilbage til. Hun tilkjendegav sin sorg, sin taknemmelighed mod folkemængden, som flokkede sig rundt hende for at sige hende farvel. Da brød man fra alle sider ud, ikke i taarer, men i gjennemtrængende skrig. " Marie Antoinette var kun fjorten aar gammel. Hun græd ved tanken paa det, hun forlod, — græd ved indgangen til det nye afsnit af livet.
