3
Frankriges dronning talte med glæde om sine barneaar ; dog synes det, som om hendes fader, keiser Frans, stod barnehjertet nærmere end hendes moder. Vant til at herske og til at blive adlydt for stod keiserinden ogsaa ligeoverfor sin familie tilmlde den kunst at indgyde respekt. Børnenes frygt for hende holdt deres kjærlighed tilbage. Det hændte dem aldrig i samværet med hende, at glemme, at herskerinden stod foran dem. Politiken og regjeringssorger levnede Maria Theresia liden tid til at beskjæftige sig med sine børn. Livlægen blev hver morgen udsendt for at se til erkehertugerne og erkehertuginderne. Fra deres værelser gik han til keiserinden, som indtil de mest nøiagtige enkeltheder forhørte sig om børneflokkens befmdende. Men selv saa hun dem tidevis neppe oftere end en gang hver uge. Opdragelsen blev betroet hovmestere og gu vernanter. Moderen valgte dem, og hun gjorde det visselig med omhu; i store træk foreskrev hun desuden undervisningens gang. Hun vaa gede imidlertid kun undtagelsesvis over, at hen des planer blev overholdte. Og lærerinderne, der ikke behøvede at frygte det moderlige tilsyn, var gjennemgaaende altfor overbærende mod de
