Side:Marie Antoinettes fengselstid og død.pdf/44

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


32

MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE

som min ulykke har bragt mig til at miste, ingenlunde veier op mod dem, som ulykken har skjenket mig.“ Kongefamilien eiede ikke hverken penge eller klæder. En schweizisk officer, som havde omtrent samme størrelse som kongen, sendte klæder til brug for sin herre Den en gelske gesandts hustru, hertuginden af Sutherland, havde en søn paa Karl Ludvigs alder; hun sendte linned til den lille prins. Marie Antoinette var taknemmelig over at faa klædnings stykker til sig seiv fra hertuginden af Grammont; saa fattig var keiserinde Maria Theresias datter bleven, at hun modtog femogtyve guldstykker, som en af hendes kammerfruer til bød hende. Ludvig og hans familie boede tre dage i Feuillant-kloste ret. Hver morgen klokken ti førte man dem til den trange loge, som havde givet dem ly, da de forlod Tuilerierne. De maatte vedblivende overvære alle forhandlinger, og de hørte dødsdomme udtale over dem, som havde kjæmpet for dem den tiende august, og som havde undgaaet folkets forføl gelser. Hver aften førtes de kongelige tilbage til klosteret. En sterk vagt omgav dem, men den var neppe sterk nok til at beskytte dem. En ung, velklædt mand styrtede en dag frem mod dronningen og stak sin dolk lige op under hendes næse. „Afskylige Antoinette!" skreg han. „Du ønskede, at øster rigerne skulde bade i vort blod; det ska! du betale med dit hoved!“ Marie Antoinette svarede ham med taus foragt. Den lovgivende forsamling havde først besluttet, at kon gen og hans familie skulde føres til slottet Luxembourg. Kom munen fandt imidlertid ikke, at Maria af Medicis’ gamle palads var egnet til at huse disse gjester; man mente, at de store kjældere under bygningen kunde frembyde adgang til flugt. Efter nogen debat bestemte man endelig, at kongefamilien skulde føres til Temple. Dronningen hørte det og skjalv; hun havde altid næret rædsel for dette sted. „Man vil putte os ind i Temple," sagde hun; „man vil