MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
29
bemerkninger med enkelte af dem; han havde for alles øine spist en kylling med appetit og tømt en flaske vin. Ingen mine fortrak sig i hans ansigt, da han mistede sin krone. Han blev siddende übevægelig, som kunde det have været en anden end ham seiv, forhandlingerne dreiede sig om. Marie Antoinette følte en kold styrke i sig. Det spændte, bitre udtryk mildnedes. Hun lukkede øinene et øieblik og syntes at samle sig til brændende bøn. Saalænge, som der havde været adgang til at kjæmpe, havde hendes mod talt høiere end hendes resignation. Da der intet mere var hverken at udrette eller at haabe, opgav hun rolig det, som hun i tre sorgtunge aar haardnakket hav de stridt for at beholde. Den krone, som saa længe havde brændt paa hendes pande, laa nu henslængt for folkets fod. Afsættelsen kostede hende mindre end de tidligere ydmy gelser; hendes smil og blik søgte i kjærlighed hen til hen des børn.
IV Tre dage i Feuillant-klosteret.
Den halve nat forløb, inden den lovgivende forsamling hævede sit møde. Endelig blev det bestemt, at kongefamilien midlertidig skulde føres til det nærliggende Feuillant-kloster og tilbringe resten af natten der. Femten timer havde kongen, dronningen, deres børn og deres ledsagere været indespærrede i den trange loge, hvor de havde manglet lys og luft, og hvor de havde siddet som vidner til sin egen undergang. Gjennem en dobbelt række nationalgardister naaede de det nye asyl. Nysgjerrige skarer fulgte vognen og stirrede ind i den; de bar dolke og sværd, der var plettede af schweizernes blod. Kronprinsen skjalv af angst, medens man søgte op ad den mørke trappe, som førte ind i det forladte kloster.
