Side:Marie Antoinette og revolusjonen del 2.pdf/28

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

18 Ved hans indtrædelse i rigsforsamlingen havde høirepartiet hilst ham med bifald ; venstrepartiet havde derimod modtaget ham med en mørk taushed, der snart havde forvandlet sig til en lydelig mishagsmumlen. Nogle maaneder havde været tilstrækkelige til at styrte ham fra hans piedestal som folkets afgud. I spidsen for en paalidelig troppestyrke vilde han maaske endnu have været uimod staaelig. Han var imidlertid kommen alene, kun stolende paa sin personligheds magt; og de samme mennesker, der før havde ofret ham sin virak, havde nu ikke anden tanke end at kaste smuds paa ham. Ogsaa ved hoffet var han bleven kjølig af vist; i blind tillid til udlandets hjælp ønskede Ludvig ligesaalidt som Marie Antoinette at red des af generalen. Efter frugtesløse overveielser med sine venner inden nationalgardens offlcers kor var han den 3Ote juni mismodig vendt til bage til sin leir. Lafayette havde altid tørstet efter ære og popularitet; men igrunden elskede han kongen, og han vilde gjerne tjene ham. Han huskede, hvad han personlig skyldte Ludvig ; han huskede maaske fremforalt det blod. som hans fædre