Side:Marie Antoinette og revolusjonen del 2.pdf/27

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

17

kanoner, der var opstillede langs Seinen, drøn nende sendte sin krudtrøg ud over byen. Man forlangte, at han med egen haand skulde tænde ild paa det træ, som bar konge kronen samt geistlighedens og adelens vaaben og hæderstegn. Monarken sparede sig for denne nedvær digelse. Der findes ikke længer noget lehnsvæsen i Frankrige," sagde han. Han vendte tilbage til militærskolen ad samme vei, som han var kommen. Marie Antoinette saa ham nærme sig. Hen des træk oplivedes. Hun reiste sig skyndsomt og ilede mod ham til foden af trappen. Rolig som altid tog Ludvig sin hustrus haand og trykkede den ømt.

Den otte og tyvende juni — faa dage efter pøbelens indbryden i Tuilerierne — havde general Lafayette uventet vist sig i hovedstaden for i armeens navn at forlange, at oprørerne skulde afstraffes, at jakobinernes klub skulde opløses, og at man skulde gribe til kraftige forholds regler for at støtte kongen.' II

2